Boblende guldfisk og Jaaaazz

Forgårsdagens musikaften i Salon Soulfood var übaraus underholdende og sjovt. Masser af Frauen, blæseinstrumenter og mærkværdige indslag!
Der var det mere klassiske Jazzband med egne komponerede numre - brandgodt.
Der var det lille rødhårede kvindemenneske i cowboyoutfit med sin elektriske guitar der opførte forskellige rimelig hardcore rocksange med og uden guitar-accompenement. Også godt! (En frisk lille men højtråbende dame m sin el-guitar!)
Der var de to kvinder der opførte impro-strykket: "Hvad guldfisk siger til hinanden i guldfiskedammen" - og det var MEGET underligt!!!!
(Her står de så og siger som bobler i bækken - frisk gået i hvert fald!)
Og så var der en masse andet som var mere eller mindre godt.
Sigrid sang godt men nu har jeg efterhånden hørt hende øve skalaer en del, så (ikke for at være streng) men stemmeføringen kom i hvert fald ikke bag på mig. Hun sværger til franske liedere og sang også sådan en.
(Sigrid og resten af arrangørerne i fælles opvisning. Det stykke var faktisk godt. Andet var lidt søgt og meget sådan "Nu-skal-vi-ha-et-stykke-der-ka-ta-10-forskellige-blæseinstrumenter-samtidig, og-så-synger-Sigrid-oveni"-agtigt)

Anne og jeg sad ved et af de foreste borde og forsynede os godt fra buffeen med New Oreleans-inspirerede retter. Jeg vil slet ikke fortælle hvor meget kage vi spiste, for der var mange slags og det tyske kage- kaffebord skulle jo prøves. Jeg kan nævne i flæng birkes-kage m syltetøjsglasur, mandel/sukker-kage, indbagte boller m mandler og rosiner, Kirch/scokoladekage og så selvfølgelig brownies. Men så havde jeg også ondt i maven bagefter, hehe.

Café-date & Lärm und Lust

Ihh hvor jeg elsker fyre der siger "Café? Ja Klar - sag mir wann und wo?" og så ikke så meget palaver. Så altså; Cafe med Simon fra uni på torsdag. Nu må jeg jo til at "dyrke" mine kontakter lidt - ej, det lyder så udspekuleret. Han er vældig vældig sød, så jeg glæder mig.
(Indbydelsen til Salon Soul Food)

I eftermiddag skal Anne og jeg til "Salon Soul Food" og høre New Orleansmusik, med dertilhørende buffet og tombola, arrangeret af "Frauenmusikzentrum Lärm und Lust" - det er det sejeste navn syns jeg. Sigrid, min mitbewohnerin, skal også optræde, så nu får jeg hende forhåbentlig endelig at høre.
Jeg vender selvfølgelig tilbage med nye og sindsoprivende betragtninger fra Salon Soul Food:-D

Fredagen

gik med at shoppe med Anne, hehe. Ihh hvor vi osede rundt i alskens skobutikker, små smarte designershops og lagersalg. KaffeLatte skulle der selvfølgelig også til, og Milkshakes og sandwishes med laks og andre lækre sager. Uhmm ja. Alt inde omkring Hackenscher Markt og Oranienburgerstrasse. Det svarer lidt til den hippe (og dyre) del af strøget og Pisserrenden derhjemme.
Vi fandt nu ikke så voldsomt meget (hvilket taget i betragtning af priserne, ikke var overraskende), men formålet var egentlig også mest at shoppe "stil", så at sige. Og der var masser af inspiration at hente, så nu skal vi bare i H&M og den slags og kopiere hehe.
Om aftenen tog vi til Kreutzberg og spise indisk sammen med Annes to mitbewohnere "Domie" (Dominique) og Broke. Anledningen varlidt småsørgelig som afsked altid er, for både Anne og Broke bryder snart op og siger farvel. Men det var en munter aften, der sluttede i fest og ballade i Friederickshein.

Torsdagen

Mødtes med Frans om formiddagen og cyklede sammen ud og så en udstilling på det Ny Kunstmuseum. "Melankolo" hed udstillingen og den var sådan set interessant, men også meget ny og der var derfor en million mennesker. Der var nogle kobberstik af Dürer som var virkelig gode, men det var også en meget blandet landhandel.
Frans ville gerne se den igen, men han studerer jo også kunsthistorie, så det er jo ikke så underligt. Jeg tror nok at jeg betakker mig.
Bagefter gik vi ud og spise suppe på Kastanienallé - Prenzlauerbergs absolut mest hippe gade. Det varmede godt for det var hundekoldt udenfor.
Det blev mig ikke mindre koldere da denne "Freund von mir" meldte afbud. (FNYS min ven. Det er Usselt er det!) Men jeg har givet ham sine velfortjente verbale tæsk, og så tog jeg ellers ind og så balletten "Feuerfogel" af Stravinsky sammen med Anne og Broke. En meget meget flot ballet med lækre mænner hehe. Ballet skulle man måske dyrke lidt mere - alt er stillet til skue og det er et temmeligt veltrænet skue må man sige hehe. Som bonus (ej det stod i programmet) fik vi i tillæg en mere moderne opvisning. "Sacre" hed den, og det var også utroligt godt. Fantastisk musik, men et ret voldeligt udtryk. "Kønnenes kamp" kunne man måske betegne den som. 6 mænd og 6 kvinder der dansede sammen og mod hinanden. Det var utroligt udtryksfuldt og egentlig også ret uhyggeligt!
(Det her er Broke - Annes canadiske mitbewohnerin)

Onsdagen

Arj arjarj hvor har jeg fået skrevet lidt i forhold til hvor meget der er sket i disse dage. Det hænger jo normalt også propotionalt sammen, men alligevel. Nå jeg vil gøre et kort forsøg.

Onsdag:
Rachel er en forvirret franskmand! Meget meget sød og meget meget forvirrende og en ekstrem dårlig koordinator.
Anne, Rachel og jeg skulle ses, spise hos Rachel og løbe på skøjter. Rachel skulle give besked når hun fik fri. Rachel ringede 19.15 og sagde at nu var hun hjemme. Anne og jeg aede derud og var der kl. 20. Rachel havde så også invitereret en amerikanerinde hendes far havde prakket hende på, og en fra laboratoriet. Amerikanerinden var møg-irriterende og laboranten kom aldrig. Amerikanerinden snakkede i et væk, og var temmelig selvfed over at hun havde mod til at tage hele vejen over atlanten på udveksling, godt nok havde studiet ordnet alting med billetter, studiekort, nøgler og bolig, men boligen var 70'erlilla og det var jo forfærdeligt!
Modsat amerikanerinden fik Rachel og vi andre næsten ikke et ord indført og Rachel nåede aldrig med ud på skøjtebanen, men da Anne og jeg kom derud var det også blevet så sent at vi ikke kunne komme ind.
Anne og jeg endte med at tage hele vejen tilbage til Kreutzberg, gå på café og drikke kakao til klokken var 2 om natten (næsten).

Vi fik aldrig løbet på skøjter, og vi fik næsten ikke set Rachel og overhovedet ikke talt med hende, men Hø' - vi fik da udvekslet en masse historier, og tilføjet én til samlingen!

En russisk dukke

Av! Livet og kærligheden sparkede lige til mig så jeg er ved at vælte. Jeg skal lige ha balancen igen, så vender jeg tilbage. Historien om skøre amerikaneriner og en forvirret franskmand må vente til senere. Bær over med mig Leute, jeg er forhåbentlig ligesom de der rusisske tumlinger, så jeg lægger mig ikke helt ned, men jeg er stadig lidt svimmel.
Ses.

Om noget helt andet

Nu ville jeg egentlig have skrevet en post om noget helt andet. Men en sang der mindede mig om en anden. Et navn på messenger og en opdagelse af at jeg egentlig have håbet på en mail - et håb jeg egentlig først nu gør mig klart, nu hvor jeg ser at der ingen er - ja, disse tre ting er så opskriften på en følelse af nostalagi; En længsel efter dengang jeg var forelsket i en fyr, der rent faktisk også var forelsket i mig.
Jeg tror jeg vil gå i seng. Måske kommer prinsen på den hvide hest og vinder mig og det halve kongerige i nat, nu hvor det ikke skete ved dagslys.
I får den anden og egentlige historie i morgen. Nu skal jeg være nostalgisk.

Mandagssnak

Det er sjovt. Ofte når jeg sætter mig og vil skrive en post, aner jeg virkelig ikke hvad jeg skal skrive. Men alligevel kommer ordene når jeg så sidder her (mere eller mindre gode måske - det vil jeg lade juryen afgøre). Egentlig har jeg heller ikke så meget at fortælle om i dag. Jeg har ikke lavet så meget nemlig. Jo hygget mig, læst min bog færdig, løbet en tur og - ja nu må det være på tide at komme ned at købe ind efter skituren. Der er MEGET tomt i mit køleskab og i min mave med for den sags skyld...
Først og fremmest har jeg dog glædet mig i dag. Glædet mig til at en af mine venner kommer herned og besøger mig. Og så har jeg gået og forestillet mig alle de museer, gospelkoncerter, sushibarer og fester jeg skal slæbe ham med på. Ohh ja - vi skal nok få det sjovt! Han har været så letsindig at udfordre mig i tennis, så selvfølgelig skal han også have et læs kodyle bank i den sportsgren! Nu håber jeg altså virkelig bare at han kommer! Ak ja - mistillid er en grim ting. Men nu hengiver jeg mig til glæden ved at glæde sig og så må vi se.

Orv jo, så var jeg forøvrigt også lige inde og snuse til de sidste rester af filmfestivalen Berlinalen i går aftes. Tog med en veninde ind for at se den absolut sidste film i Berlinalen, men da vi ikke havde billetter på forhånd, kunne vi kun håbe på nogle afbestillinger. Og tænk - bedst som vi stod i kø, kom der en ægte uskummel sortbørsfyr og tilbød os billetter for 10 euro. Vi sagde fornøjede ja tak, og endnu mere fornøjede blev vi, da han gik med kun den ene 10 euroseddel og det viste sig at han slet ikke havde ment 10 euro pr. stk! At vi så var så fornøjede og gearede at vi glemte at tage vores gardarobenummer med, og derfor blev råbt efter i hele salen, kunne ikke spolere vores humør. Filmen var også god. "Elementarteilschen" hed den, og handlede om meningen med livet. Hvad den er, vil jeg nu ikke afsløre her. Men det var underholdende i stor stil, og nu kan jeg også prale af at have været til Berlinale. Hehe.

I sol og sne

Hej Venner. Så er jeg hjemme igen fra en skøn skiferie!
Høj sol, blå himmel og vidunderskønne bjerge. Hvad kan man ønske sig mere? Jo, jeg havde en lillebitte bøn; MERE SNE! Der lå godt en halv meter sne, og det er desværre ikke ret meget. Men fååårk hvor var vejret skønt, terrænet VAR godt og det var nogle skønne pister. (Selvom jeg ikke kunne ikke lade være med at spekulere på hvordan det ville have været med en halv meter frisk sne ekstra, men man må jo være taknemmelig for det man har) Og sol havde vi. Og gode ski. Og godt humør. Og forælderne brugte penge som aldrig før, så det skortede ikke på kaffe, pomfritter og hvad man ellers skulle få lyst til. Joo livet var skønt, og jeg nød min ferie!

Vi boede i en ægte fransk alpehytte. Sådan én, der egentlig er beregnet til at holde på kulden om sommeren. Den er bygget af ægte franske skærver, og med lidt god vilje var den næsten tæt. Den blev selvfølgelig opvarmet med brænde og en pullimutblanding af diesel og andre gode sager. ”Masuta” tror jeg de kaldte det og det var Meget fransk! I det hele taget var det sådan noget med ledningerne udenpå, en skruetvinge der holdt hemsen på plads (næsten i hvert fald) og dimser, man ikke liige kunne gennemskue nytten af. Men ægte charmerende og med et stort panoramavindue lige ud mod bjergene.

Og bjergene var skønne! Alt var i det hele taget rigtig rigtig godt - ja altså lige indtil...
Lige indtil det begyndte at sne om aftenen, og jeg ikke nåede med ud at kælke. Men tænkte - arj det gør jeg i morgen...
Ja lige indtil jeg vågende op om natten og det unægtelig lød som om det regnede. REGNEDE!!! I 1800 meters højde!!! Jeg troede selvfølgelig ikke mine egne ører, og sov videre. Men jo - det var rigtigt nok - så næste morgen pakkede vi vores grej og kørte tilbage til Berlin. Et par dage tidligere end først planlagt, men der er altså virkelig ingen grund til at blive i Alperne når det regner.
Men det var fantastisk så længe det varede - og jeg har endnu to skiferier at se frem til. Nu skal jeg bare lige i form (endnu bedre altså;) Så vender jeg frygtelig tilbage på telemark om et par uger hehe)

Med skiene på ryggen

Det vil nok ikke komme bag på den opmærksomme læser, at jeg nu takker af for den næste uges tid. Jeg tager nu familien på ryggen og drager med skiene til Frankrig:-D I det mest overrendte skisportsområde overhovedet - Val Thorens (skal det Virkelig staves sådan?!?) - vil min søster og jeg imponere hele bakken med vores fantastiske telemarksteknik. Ja - det blir det rene lir og løjer.
Sådan cirka kommer jeg til at se ud. Eller - BEDRE selvfølgelig - det billede er jo år gammelt, og kun med her, for at gøre jer misundelige hehe.


Jeg vender frygteligt tilbage om en ti dages tid - med nye og fantastiske billeder og beretning:-D
Jeres udsendte i Frankrig -
Signe

Was zu sagen - :-D

JAYIII - Eksamen er overstået og jeg bestod!
Og det bedste af det hele er; NU skal jeg på skiferie!!! Frankrig, Pister - Here I come!!!

Mit semester er for alvor slut for mit vedkommende og jeg har samlet "Scheines" hele dagen. 4 stks beviser på, at jeg har bestået mine kurser. Det 5. får jeg forhåbentlig efter ferien, og det 6. skal jeg lige gøre mig fortjent til ved at skrive 3 essays á 5 sider, eller en 20 siders opgave. (Gæt selv hvilken mulighed jeg vælger!)
Min eksamen i dag, var langt fra som jeg havde forestillet mig. Troede jo rigtigt at jeg skulle fake mig igennem med mit fine lille oplæg. Det skulle jeg ikke.
I stedet blev jeg spurgt om både det ene og det andet. "Hvad satte den industrielle revolution igang?", "Hvilken betydning spillede staten i den forbindelse?", "Hvordan blev udviklingen financieret?", "Finder du at der er en forskel på de to forfatteres opfattelse af den industrielle revolution?" - Ja det sidste var jo et temmeligt ledende spørgsmål, men derudover ØHHH! (hvor skulle jeg vide det fra, jeg har ikke læst!) Men jeg svarede da så godt jeg kunne, og det gik jo. Gott sei dank!
Det sjove er bare... lige så lidt som jeg gad i går, lige så meget gad jeg egentlig godt vide NU, hvad den Industrielle Revolution gik ud på - sådan helt præcist. Måske skulle jeg tage den ene bog med og læse den i skiferien?
Njaaaaaaej - hvad tror du selv...

Som OM - ha!

En kamp mellem mig

Jeg skal til eksamen i dag.

Og ALDRIG har jeg gidet en eksamen SÅ lidt! Jeg har ikke haft tid til at læse på den, og da jeg havde tid i går, GAD jeg bare ikke. KUNNE ikke tage mig sammen. Min "snigerhjerne" (den dér der tager over når fx vækkeuret ringer, og fortæller én at man ikke behøves en time til at gøre sig klar) var faktisk lige ved at overbevise mig om, at jeg ikke behøvedes at tage den. At jeg bare kunne blive væk.
Men det ville jo værre dumt. Det kan ikke gå værre end at jeg dumper, og hvad så? Jeg har masser af tid næste semester.

Det siger min forstand mig i hvert fald.

Men så i nat... dér tog mit ID vist over! Nøj hvor jeg har drømt om eksaminer i nat. Og alt hvad der kan gå galt, gik galt - selvfølgelig. Sådan er det i den slags drømme. Jeg føler mig splittet. Mine forskellige "jeg'er" (ja jeg er en lille smule skitzofren), kæmper om magten! Skal, skal ikke, skal, skal ikke osv.
Men nu er jeg vågen, og jeg har en plan. Jeg skal eksamineres i to bøger, som jeg ikke har læst, så nu læser jeg lige forord og konklusion, mens jeg har forelæsninger, og så må jeg fake den derfra... på tysk:-S

Wish me luck!

Hvor god er DU?

Hvor god er du til at overskue ting? Hvor god er du til at manøvrere? Er du god til at køre bil? Har du gode reflekser? Tror du, du kunne blive pilot hvis du fik lyst? Har du lyst? Kan du holde dig i mere end 2 minutter? Eller måske bare 18 sekunder? Jeg kunne 28 sekunder.
Efter jeg lige havde fattet hvad det gik ud på altså..
Det er i alle fælle en sjov LEG! :-)

Et forsinket fredag-lørdagsresume

Det er ligesom om, at når jeg oplever rigtig meget, så kan jeg slet ikke rumme at skrive et indlæg om det. Jo – hvis jeg kunne gøre det LIGE når det var sket, så ville det være noget andet, for der er jeg så fuld af inspiration at jeg er lige ved at koge over. Men som regel kommer jeg jo ikke lige direkte hjem og skriver. Det er som regel blevet for sent eller noget andet.
Nå men. Nu vil jeg alligevel gøre et forsøg på at beskrive min weekend. Den var nemlig interessant! Anne og jeg var nemlig til teaterfestival!
(Dette er for øvrigt også et indlæg til mig selv, så jeg kan huske hvad der er sket. Jeg svarer derfor ikke for længde eller indforståethed;-)
Nå, men det var altså denne her teaterfestival. ”100grad” hed den, og det var Sigrid der havde fortalt om den. Hun skulle spille med i et stykke af Arthur Miller og ville høre om jeg kom. Anne og jeg blev enige om at det måske kunne være meget sjovt, især hvis det blev kombineret med en gang sushi!
Vi troppede altså op. Købte et dagskort for 10 euro og fik et program. Alle stykkerne varede max en time hver, så vi satte os med en kop kaffe, inden vi skulle se Sigrid, og studerede programmet intensivt. Selvfølgelig så intensivt, at vi var ved at komme for sent! Vi kom derfor temmelig meget styrtende, men nåede lige ind i salen. 4 mennesker valsede rundt bag en kulisse. Tjek! Det havde Sigrid også sagt. Én efter én kom de ud. Men det var ligesom om….
Jeg har fortalt om den gang jeg fór vild i en biograf ikk’. Nå, men nu har jeg så også prøvet at fare vild i et teater! Sigrid fik vi ikke set, for det var det forkerte stykke, men nok temmelig meget sjovere end et Arthur Miller-tale-stykke. Snak var der ikke meget af her, og det der var, var på fransk, så vi forstod nok ligeså meget som de andre.
Det var et temmelig sort stykke, der fabulerede over det ”at vente”. Det kan jo ikke beskrives, og slet ikke kort, men der var lystige scener, som bl.a. den hvor de to mænd i jakkesæt og med hænderne i lommen spillede den mest avancerede ”stol-på-mig-og-lad-dig-falde”-leg jeg nogensinde har set. Det var helt vildt. Meget godt koreograferet og ægte sjovt.
En dame med blå pufkjole og røde sko, fik manøvret sig ind i denne her firkantede posetaske, så hun blev til en levende taske med røde sko. Den dansede en lille dans og gjorde ting, og det var vanvittigt morsomt.
Herefter gik vi ud og spiste sushi i en lille biks på Hackenscher Markt, hvor vi har været en del gange efterhånden. Godt og billigt! Det styrkede os sådan at vi fik kræfter til tre stykker mere. Jeg har imidlertid ikke kræfter til at beskrive dem indgående, men lad os bare sige at det næste var sort-sort. To damer i sort, der snakkede. Det var ikke så spændende. Det handlede om to tjenestepiger der ville myrde ”nådig-fruen”, først som ritual, derefter blev det virkelighed. Men den ene ”kom til” at myrde sig selv og så sluttede det heldigvis. Sådan kan det gå, men mærkeligt var det.
Det tredje stykke var noget impro-teater og uden titel. Den første del var ret meningsløs, men egentlig ok-morsom. Den anden del var bare sort og mærkelig og egentlig ikke godt. Jeg mener, det er jo egentlig ingen kunst at lave noget der er komplet uforståeligt! Det er en kunst at lave et abstrakt stykke om en konkret tematik. Det formåede de altså ikke.
Det sidste stykke var til gengæld rigtig godt. Tre meget unge skuespillere fra London spillede, sang og gjorde underlige ting. Det var også et sort stykke uden en egentlig historie, men der var mange sjove monologer eller samtaler. Og så havde de en herlige accent! Det opvejede næsten at det var en halv time for langt;-)
Jeg kom egentlig alt for sent hjem, for lørdag skulle vi læse på bib fra tidlig morgen, men det var en supersjov aften. Jeg kan blive helt høj af at prøve den slags ”nye” ting!

Vi KOM dog ind på biblioteket da det åbnede, så der sad vi. Fra 11-18 langt ude på en pløjemark. Der skulle have været en kantine, men den havde de ikke penge til at bygge, så nu ligger der bare en mark der hvor den skulle have været. Men vi var flittige, og bagefter tog vi hjem til Anne, og tænk! Der sad hendes bofælle og lavede hjemmelavet sushi sammen med en ven. Så spiste vi alle sammen sushi (igen igen) og bagefter så vi Monsters Ink. Det var SÅ godt! Men nu er jeg da næsten også blevet til en halv fisk selv af alt den sushi. Kald mig bare Ariel;-)

Glittersne af den fineste slags

Det sner!
Igen, kunne man sige, men denne gang er det den fineste, pudrede glimmersne! Hvis solen skinnede ville det stråle af de tusinde millioner stjerneglitterfnug i luften. Men det gør den jo ikke. Tilgengæld lægger det sig på gader og stræder og det er så fint, at det er blevet skøjteglat! Men julet. Rigtig, rigtig fint. Gadelamperne lyser mere gult hernede end derhjemme, så det hele er sådan rigtig nisse-hygge-romantisk. Lidt Emil-fra-Lønneberg-agtigt. Man glemmer helt, at det ikke er jul mere. Og jeg får lyst til at lege sneboldskamp! Men pligterne kaldte så jeg tog hjem. Og så var det lige, at jeg kiggede over hos Morten. Og så fik jeg pludselig lyst til sommer!
Men så alligevel - Jeg glæder mig nu for meget til at komme ud og stå på ski!!! Og det er jo pænt!


Det er det da, ing'! (Det er forøvrigt den anden side af min gade - set fra mit vindue)

Min bøtte med guld

Dette er en overspringshandling, men forsatanda hvor var det godt til Tennis i dag!
Det kørte for mig og jeg sluttede af med at spille mod min træner med sådan nogle lange gode bolde med masser swung i! Det var bare fedt!!!
Måske er bøtten med guld kommet! Det tror jeg og det er rart:-) Posten tager jo som regel et par dage, så måske var det derfor at jeg i går fik endnu en øv-meddelse (noget med penge) hvilket jo aldrig er rart. Men i dag har jeg taget en beslutning - jeg vil nemlig ikke mere vil bekymre mig om penge og den slags. Livet er virkeligt for kort til at gå og bekymre sig om den slags, og et ophold i Berlin på denne her måde, bliver det næppe til igen, så pyt med at det koster lidt mere.

I aften skal jeg i teateret m Anne og se min sambo spille et stykke af Arthur Miller. Noget om kvinder med depressioner - hmm. Og så mødes vi nok med nogle af de andre E'er (erasmusser) og går på cafe! Det skal nok bliver spass. (og så skal vi liiige ha lidt sushi igen;-) hehe)
Og som en lille bonus-lykke så har Anne og jeg besluttet at tage med E'erne på skitur til Schweiz i gratis hytte om en tre ugers tid! Ihh det bliver godt:-D

5 måneder!

Tid er noget mærkeligt noget.
Jeg har været her i Berlin i 5 måneder i dag og det er gået kolossalt hurtigt! Til gengæld slææææber tiden sig af sted i disse uger. 1 dag føles som en uge, og en uge føles som et år. Dvs. at mine eksamener er overstået om halvandet år, og jeg skal på skiferie om to år – hjæælp der er længe til!!!
Jeg ønsker ikke at leve mit liv sådan, men jeg må indrømme at her de sidste dage, har jeg hver aften tænkt: ”Godt, så fik jeg endnu en dag overstået”. Lidt trist, for livet er jo ikke noget der skal overstås, men denne periode føles lidt sådan.
Jeg har på en eller anden måde fået smidt mig selv ned i et stort eksamenshul og glemt at livet også skal være lidt sjovt, og at man for øvrigt ikke kan læse hele tiden. Og Anne har været i Danmark en uges tid, Frans har været optaget af at flytte osv. og Marianne har pludselig også opdaget, at hun har eksamener og hun skal desuden tilbage til DK 1. marts – lidt mod forventning. Rachel er den mest aktive pige jeg kender, men også den der er hårdest ramt af eksamener, så hun har SLET ikke tid. Og – nåja, som jeg har brokket mig over tidligere – Danmark er tilsyneladende også blevet lukket ned. Jeg føler mig noget ene!:-(
Men gudskelov begynder der at ske lidt sjov i gaden nu her. Og snart, snart, snart skal jeg på skiferie med familien! *Wusch wusch*– jeg glæder mig! Og når skiferien er slut, får jeg besøg fra Danmark (forhåbentlig), og tænk, så skal jeg på skiferie igen med schweizerne her fra Berlin. Og så skal jeg faktisk til Danmark en måned. Så det lysner da!
Og det er måske netop dét der har været problemet. Det lysner faktisk så meget, at det har forekommet mig helt mørkt lige nu og her. Forventningens glæde ja tak! Men der var nogle der glemte at sige, at den også kan tage lidt af glansen fra nuet.
Men det skal der laves om på!
Jeg bestiller hermed en bøtte guld til at forgylde mit NU lidt.
Mange tak - Jeg starter med sushi og et par gode venner:-D

Kender I det?

Denne morgen vågnede jeg op med en fornemmelse jeg ikke har haft i mange år! Fornemmelse af at skulle i SKOLE!
- Lyder det mærkeligt? Ej, men I må alle sammen kende den. Den dér fornemmelse af, at det er gråt og trist udenfor. At man skal alt for tidligt op. Og at man bare ikke har LYST! Men mor og far kalder og er i dette her tilfælde ikke kære. Man SKAL op!
Normalt er jeg et rimeligt morgentilfreds menneske, men det er ikke derfor, at jeg ikke har oplevet denne følelse i mange år.
Det er fordi det ikke har været nødvendigt-nødvendigt i mange år jeg død-og-pine skulle op! Ikke siden folkeskolen faktisk. I gymnasiet og på universitetet kan man jo mere eller mindre selv bestemme. Og det virker på mig. Jeg kan ikke fordrage tvang, og er vist også rimeligt anti-autoritær når det kommer til stykket, men når jeg selv kan bestemme, så gider jeg godt. Hvis det er mig-selv jeg har ansvar overfor eller andre mennesker, så jo. Men hvis det er en institution. :( Nej!

Men i morges vågnede jeg altså op med denne her følelse. Øv. Men nu er min seng heldigvis så dårlig, så alternativet at bilde sig ind at man virkelig var syg og blive liggende, var altså ikke fristende nok. Og nu sidder jeg alligevel klar-parat og skal ud af døren om en halv kop te.
Det er nu ikke så slemt alligevel - teen er god og kommentaren fra Henriette piftede morgnen lidt op.
Og så har jeg altså en aftale med Frans og Anne. Sushi og film - uhmm!