Nu på netdating

Ja så har jeg gjort det igen. Oprettet en profil på netdating... en kedelig søndag eftermiddag. Nu er der gået 4 dage og jeg har allerede lyst til at slette den igen. Hvorfor er det sådan en samling gnallinger derinde? Ud af knap en halv million brugere, burde der da være et par interessante - mindst! Men nej - det er fængselsbetjente, lærlinge, selvstændige, piloter og slige mennesker der kontakter mig. De er også under 170 alle sammen, og når jeg nu er 178 høj... Og så har jeg UDTRYKKELIG skrevet at vidende mænd facinierer mig... sig mig, kan de ikke læse indenad!?! Det betyder altså at jeg IKKE er interesseret i lærlinge, fængselsbetjente og den slags! Især når de ikke engang kan stave.
Jeg er også stødt på en gammel kendning derinde fra - eller rettere; han er stødt på mig. Hvordan han lige har opsporet mig ud af den dér halve million-milliard er mig en gåde. Men det har han og hatten af for det.
Nå, men netdating.dk har én fordel! Jeg er hermed blevet bevidst om mine egne fejl som jeg hermed vil røbe: Jeg er totalt fordomsfuld hvad potentielle mænd angår.
Prinsen på den hvide hest SKAL have en universitetsuddannelse.
Han SKAL kunne læse indenad og stave rent.
Og han SKAL være mindst lige så høj som mig!
Alt det der med at være et åbent menneske og at man også kan besidde kvaliteter uden en universitetsuddannelse - ja det er sikkert rigtigt nok, undtagen som ansøger til "Prinsen på den hvide hest".
Bortset fra det, så er jeg nok ikke rigtig entusiastisk omkring datinghalløjet lige nu. Jeg har egentlig den spænding jeg skal bruge, så måske skulle jeg bare gøre alvor af det og slette den profil igen. Så slipper jeg også for alle de vamle tilbud om både det ene og det andet! Hvornår var det lige at det slags blev charmerende???

Turen går til DK

Ja nu tager jeg så tilbage til moderlandet Danmark i en hel måneds tid. Er jeg mon lidt spændt på om de nu også kan huske mig derhjemme? Har jeg monstro en smule rejsefeber?
Ja det har jeg nok. Jeg er i hvert fald i et uroligt og mærkeligt humør. Jeg glæder mig, men har ikke lyst til at pakke. Jeg har lyst til at ringe rundt til alle derhjemme og snakke og snakke, men det er jo fjollet. Det kan jeg gøre i morgen hvor både priserne og forbindelsen er bedre.
Nå, men det var så bare det jeg gerne ville sige. At nu tager jeg hjem en måned og hygger med familien, sladrer med veninderne og udfordrer dem der vil til tennis...
Ja måske bliver bloggen her ikke opdateret så regelmæssigt i den næste måned, men jeg lover at vende stærkt tilbage når jeg igen vender snuden mod Berlin.

Men vi ses alligevel snart - jeg kan nok ikke holde fingerne fra tasteturet så længe;-)
Adjø und wiedersehen!

Som de hippe berlinere

I det ellers hippe Friederichshein findes der en gammel fotoautomat. Den er vind og skæv og står i et laset hjørne af en plads og bliver kun holdt med selskab af Dönerkebaben. Automaten er imidlertid noget særligt på trods af dens tilfældige udseende. Den tager nemlig billeder i sort-hvid til den latterlige lave pris af 2 Euro. Det er der mange berlinere der har opdaget, så der er ofte kø på den ellers tomme plads. Hippe berlinere der ellers burde have bedre butikkere at tage sig til står i række og slange foran automaten hvor at forevige sig selv og vennerne i gammeldags sort-hvid farver og skøre grimasser. Da Anne og jeg jo selvfølgelig hører hjemme blandt disse hippe typer er også vores vej gået forbi fotoautomaten hvor vi har foreviget os selv til stor fornøjelse for os... og jer - forhåbentlig:-)
Here we are:
Anne og Signe - nu i Sort-Hvid!

Signe - nu som boarder!

Ja, nu er jeg så lykkeligt hjemvendt fra skiferie. Og hvilken skiferie! Der er stof nok i den til flere poster så jeg ved knap hvor jeg skal starte og slutte. Men altså - hvad vigtigst er; Det var en UNDERHOLDENDE skiferie inkluderende 1 Anne, 1 Japaner, 1 Franskmand(pige) og 5 Schweizere sådan lidt på skift.
Og det absolutte højdepunkt: Nu har jeg lært at stå på Snowboard! Jeg melder mig hermed under fanerne af irriterende, i-vejen-kørende og noncelante snowboardere af typen der slår sig ned overalt på pisten hvor man er i vejen nok. Det tog mig ca. 2 timer at fange fidusen, 2 timer til at blive god i og 2 dage til at blive træt af det igen, hehe. Ja som I kan høre har jeg også fanget tonen allerede;-) hehe!

Vi havde derudover masser af sne og snevejr, men også en del sol, picknick i solen, sorte pister, røde pister og frem for alt off-pister!

Jeg er nemlig udover at være blevet snowboarder også endelig blevet offpister på telemark, juhuu! (her er det godt nok Anne der blærer sig udover pisten, da kameraet lå i min lomme.) Det lå 30-40 fantastiske cm dyb nysne hver dag og voldsjovt var det at tage den offpist indimellem træer, hegn og andre småting!!! Det er nu nemmere på snowboard end telemark, men det kan jeg jo så bare skifte til næste gang hihiii!
Jeg har også overvundet mig selv og spist osteracklet, (her dirigeret af Clelia) og Anne og jeg har strikket, lavet boller hver morgen og forsøgt at lære fransk. (Jeg er nu ikke kommet længere end "[tute fæ de la cør] - hvilket skulle betyde "Det synes jeg også", så fransk er nu det næste sprog på dagsordnen.
Vi hedder nu officielt Tante 1 og Tante 2, hvis vi ikke lige heder Boarder "Sej og Sejere";-)
Hygget har vi os i hvert fald og mødt en masse seje skimennesker, som André her, der var lidt for lækker til sit hår, helt overraskende og utrolig hjælpsom (han holdt som vist bl.a. mit strikkegarn og lærte at strikke af Anne - sådan næsten da) og så sej at han brækkede sin ski - noget jeg virkelig aldrig har set før!
Eller som Julian, der var totalt sej på snowboard, men tabte i vores foto-duel og som har lovet at komme og besøge mig i Berlin når han alligevel kommer forbi.
Remy her er en notorisk drengerøv, morgentvær og ikke meget for at planlægge og tage beslutninger, voldsej på snowboard, altid god for en sjov bemærkning og her i gang med at lære at lave pizzadej, ligesom han også meldte sig under fanerne i Signes "Morgen-brötchen-backen-schule" og præsterede at lave 50 vanvittig gode boller efter opskriften "nok vand, salt efter behag, en smule gær og mel efter behov". At de talte en del fransk i ny og næ, og at japaneren bestemt ikke havde samme bordvaner som os hører til detaljerne der hurtigt bliver glemt. Det har været en helt igennem ny slags skiferie i en overlækker hytte og jeg har taget 250 billeder, lært at stå på snowboard af Anne og Anne har lært at stå på telemark af mig, og er nu hoppet med på vognen og blevet fan hehe!
Hvad kan man sige andet end "DET MÅ VI UNBEDINGT GØRE IGEN!" :-D

Skiferie noch mal!:-D

Nå min blog driller. Jeg ville ellers have efterladt en lille hilsen i form a nogle totalt seje billeder af Anne og mig, men dem må I få en anden gang;-) Efter at have kommet til at slette dem igen fra bloggen for syvogtyvemilliontnegang har jeg ikke tålmodighed til at prøve igen. Jeg vil derfor nøjes med at vinke farvel og sige god uge - Nu skal jeg på skiferie (igen!)

*Vinke vinke*

Ich habe einen neuen Freund bekommen

Hvis man nu siger på tysk "Ich habe einen neuen Freund bekommen", så lader det det på allerbedste måde stå hen i det uvisse HVILKEN slags ven det er. Derfor vil jeg sige det således og på tysk. Min cafe-date med Simon forløb med andre ord godt.
Det var smadderhyggeligt, og uhh vi snakkede meget. Til en spontan middagsinvitation blev det også med undskyldningen, at jeg nu skal en uge på skiferie, så mine grøntsager må "unbedingt" bruges, hehe. Jeg havde nu ikke lige regnet med at tage gæster med hjem, så mit værelse var et stort rod af vasketøj til tørre, pakkebunker og rodebunker. Men jeg havde advaret ham og han turde godt slå sig ned alligevel. Desværre skulle han i biffen med en ven, (i maskulinum) så han blev ikke sååå længe.
Det er lidt ærgeligt at jeg nu skal en hel måned til Danmark, for han var ellers frisk på at slæbe mig med ud at danse eller til privatparty - hvad jeg nu havde mest lyst til. Det lyder temmeligt godt hihi. Men jeg må tage revance i april. Jeg har heldigvis endnu nogle måneder tilbage!

Men nu må I undskylde mig - jeg skal lige have mast mine telemarksstøvler, skitøj, sovepose og alt det andet ned i min rygsæk. Men så bliver der vist også kun plads til én pæn bluse!

Endnu mere sne

Ihh det sner sner sner! Det har kun sneet den sidste time (det fra i nat var ganske småt og fint og blev ikke liggende) og alt er allerede helt hvidt. Sneen blir altså liggende her i Berlin på en anden måde end hjemme. Det gør den altså!
Al den sne tegner jo godt for skituren! Denne gang skulle der gerne være noget mere sne - Jayiii!!!:-D Uhh jeg glæder mig!

Og det var så den middag

Aftenen i går var superhyggelig. Anne holdt middag for x antal inviterede, og havde hyret mig til at hjælpe til. Traditionen tro hernede var vi ikke helt klar over om folk ville medbringe bekendte og ubekendte bofæller/venner og div. folk fra gaden, så vi regnede med at blive et sted mellem 5 og 15 mennesker...
(måske bør det nævnes at Annes skønne blomster-beklædning er den officielle "blænder"dragt i lejligheden;-)
Selskabet blev nu formindsket lidt ved at Domi ikke var hjemme og Broke på ferie, mens hendes to lejere ikke ville spise med. Men de kunne selvfølgelig heller ikke tale tysk (de stakler;-))
Vi endte altså med at være en lille eksklusiv flok på 6 mennesker, plus Annes nye bofælle fra Brasillien der flyttede ind samme dag.
(Spanske Izarra og tyske Kristine)
Men hvad kan man sige. Det var superhyggeligt! Vi lavede tomassuppe og en pastaret. Izarra medbragte en porrebudding og Kristine tog vin med, Rachel havde en hjemmebagt kage med og Hovard havde is med - og det til trods for at det ikke var sammenskudsgilde. Ligesom det er helt naturligt at medbringe bofællen, veninden eller kæresten er det også normalt at tage lidt ekstra mad med. Jeg er ikke helt klar over om det kun er i vores mixede kreds af udvekslingsfolk fra forskellige lande, eller om tyskerne også dyrker det. Men det er i hvert fald meget hyggeligt og meget afslappet.
Rachel - vores gode franske FRANSKE veninde, foran pastaretten...
Hun kom som sædvanligt ca to timer senere end oprindeligt planlagt, men nu har vi luret hende, så hun kom kun 10 minutter senere end vi regnede med, hehe.
Mig Anne og Hovard fra Norge, der har forlænget sit ophold ligesom mig.

En lille snehilsen

Mmm er lige kommet hjem fra tøsemiddag hos Anne og sneen daler så hvid. Jeg elsker når det sner! Det er måske kommet til udtryk før, men det slog mig igen i aften. Der er noget uendelig fredfuldt over storbyen når det sner og jeg bliver i så godt humør inden i mig selv. Jeg har været temmelig strid overfor en af mine venner på det sidste, men nu har jeg sluttet fred med ham og mig selv i aften...på grund af sneen blandt andet:-D
Det er måske skørt, men nu er jeg glad igen. Sne gør mig glad, ligesom sol og blå himmel gør det. Jeg KAN simpelthen ikke være sur når vejret er godt - målt efter mit barometer. Derfor, hvis man skal be mig om noget eller gi mig en dårlig nyhed - så kom for guds skyld med den når det er godt vejr, så er jeg meget sødere;-)
Mmm ville egentlig ikke skrive om så meget andet end sneen og stemningen i aften. Annes middag var super hyggelig og jeg fik taget nogle gode billeder, men det må vente til i mogen. Jeg er for træt nu.
Godnat med mig.