Kender I det?

Denne morgen vågnede jeg op med en fornemmelse jeg ikke har haft i mange år! Fornemmelse af at skulle i SKOLE!
- Lyder det mærkeligt? Ej, men I må alle sammen kende den. Den dér fornemmelse af, at det er gråt og trist udenfor. At man skal alt for tidligt op. Og at man bare ikke har LYST! Men mor og far kalder og er i dette her tilfælde ikke kære. Man SKAL op!
Normalt er jeg et rimeligt morgentilfreds menneske, men det er ikke derfor, at jeg ikke har oplevet denne følelse i mange år.
Det er fordi det ikke har været nødvendigt-nødvendigt i mange år jeg død-og-pine skulle op! Ikke siden folkeskolen faktisk. I gymnasiet og på universitetet kan man jo mere eller mindre selv bestemme. Og det virker på mig. Jeg kan ikke fordrage tvang, og er vist også rimeligt anti-autoritær når det kommer til stykket, men når jeg selv kan bestemme, så gider jeg godt. Hvis det er mig-selv jeg har ansvar overfor eller andre mennesker, så jo. Men hvis det er en institution. :( Nej!

Men i morges vågnede jeg altså op med denne her følelse. Øv. Men nu er min seng heldigvis så dårlig, så alternativet at bilde sig ind at man virkelig var syg og blive liggende, var altså ikke fristende nok. Og nu sidder jeg alligevel klar-parat og skal ud af døren om en halv kop te.
Det er nu ikke så slemt alligevel - teen er god og kommentaren fra Henriette piftede morgnen lidt op.
Og så har jeg altså en aftale med Frans og Anne. Sushi og film - uhmm!