Farvel - og tak for fisk
Det er længe siden jeg har skrevet mit sidste indlæg.
Jeg er for længst kommet tilbage til Danmark.
Jeg har for længst pakket mine sager ud hjemme hos mor og far.
Jeg har længe gået og glædet mig til at få mit gamle værelse i Valby tilbage og jeg har for længst glemt alle mine venner og veninder i Berlin. Næsten da.
Eller overhovedet ikke, egentlig.
Men jeg er virkelig for alvor hjemme nu. Mentalt og fysisk og jeg er glad dertil. Jeg har fået en kæreste. Jeg har fået et godt studenterjob. Jeg har alle mine dejlige veninder og familie og jeg har næsten bestået alle mine eksaminer. Desuden skinner solen, syrenerne blomstrer og jeg har egentlig alt for travlt med at have det sjovt til at skrive blogindlæg.
Denne blog skulle egentlig have haft undertitlen "En Berlinerdagbog", for det var sådan den var tænkt. Et blik ind i mit liv og hoved mens jeg var i Berlin. En læseoplevelse for andre og et erindringssted til mig selv. Men nu hvor jeg er kommet væk fra Berlin, er jeg også kommet væk fra bloggen.
Dette er altså mit sidste indlæg. "Farvel - og tak for fisk" som delfinerne siger, da de forlader den synkende klode i The hitchhikers guide to the galaxy. Tak fordi I læste med.
Fernsehenturm - Mit yndlingstårn for altid
