Til alle jer fra hele mig

Nissen har været her og besøgt mig i Berlin:-)
Tænk at han kan finde frem til mig helt hernede, men på den anden side er det en længe kendt hemmelighed, at Nissen står i tæt forbund med min mor, så hun har nok sladret. I hvert fald har jeg fået 24 af de fineste chokolader Kolibri kan opdrive med små fine tal på hver. 1, 2, 3 osv.
Og i morgen er det den første, så det skal smage! Uhmmm:-)

Nu sidder jeg og synes, at det er helt synd for jer, at I (muligvis) ikke får nogen julekalender. Så jeg har besluttet at lave én til alle jer fra hele mig. Det er ikke fin chokolade, men ligesom god chokolade skal det nydes langsomt og smelte på tungen. Og så bliver det bedst hvis man deler!

Glædelig Jul alle sammen (-:>*

En uddød race..eller?

I dag så jeg noget jeg ellers havde troet var en uddød race. Imidlertid har et eksemplar overlevet og lever nu skjult i Berlins gader og stræder. Det er en type af racen ”Hippie” med lange dreadlocks, pandebånd og sidst men ikke mindst: Orange hjemmestrikkede benvarmere godt trukket ud over de forslidte cowboybukser!
Se det var et syn! Hihi.

(Og jeg tilføjer lige den ret vigtige detalje, at det var en mand!)

Billeder?

Er der nogle der ved hvordan man uploader billeder på det her møg?
På forhånd tak
Julenissen.

Ps. Til Drillenissen; Hold dig væk, tak!

Vaskeægte internet:-)

I dag er en lykkedag! Jeg har nemlig fået rigtig internet!!! Hurra hurra hurra. Nu kan jeg surfe, skype og skrive mails i stride strømme. Det eneste der forhindrer mig er min dårlige samvittighed, der pisker mig for ikke at læse nok. Men den skal man som bekendt ikke lytte for meget til, såå; Here I am!:-)

En intelligent samtale

A: >Har du taget mascara på?<
S: >Ja. Hvorfor?<
A: >Joo, det var bare fordi jeg tænkte på at tage mit af.<
S: >Øhh ok?<
A: >Og så ærgrede det mig at jeg havde taget det på. …Når det nu alligevel skulle af.<
S: >Jaae<
A: >Jo og så ville jeg bare høre om du havde været ligeså åndssvag?<

Hvad skal man sige til det?

søstre i samme rum

Nu har vi spist god mad, og frem for alt mange, mange pandekager med is og uden is. Nu sætter min søster sig så godt til rette i sengen og tager sin bog frem. Hér er det så, at jeg bliver misundelig! Jeg har nemlig ikke nogen god bog tilbage. Den sidste er læst, og jeg har med udøvelsen af den største selvdisciplin undgået at låne en ny (desuden skylder jeg biblioteket penge, og jeg kan ikke låne før de er betalt). Øv øv øv. Og nu her klokken 22 kan jeg jo ikke sidde og læse fagligt. Hvad skal jeg så lave?
Jeg tror jeg driller min søster lidt. Nu skal hun jo alligevel snart hjem…:
”Astrid! Astriiid. Hvad laver du? Er den god? Hvad handler den om? Hvor er du…AAV!
– Dumme unge”

Hæhæ

Hemm'lignemlig

Min søde søster er kørt ud af døren iført min cykel og vinterjakke, for at give mig ro til at læse lidt.
To minutter efter hun var ude af døren lå jeg og sov, dødeligt udmattet af at kæmpe mig igennem vintervejr og sne for at spille tennis kl. 9 om morgnen. At vi så kun var to derhenne gjorde det ikke mindre anstrengende.
Nu har jeg så sovet, men ikke læst - stik mod aftalen, så måske lyver jeg og fortæller hende at jeg har været flittig hele dagen...
(Schh Signe - det var en hemmelighed)
- Jeg er nok blevet lidt for inspireret af Hemmelighed.net som Morten linker til. Meget underholdende læsning, men ikke nogle særligt imponerende hemmeligheder...

(pssst det kunne jeg gøre bedre - hvis jeg ville;-))
Eller NOT

Man må lide for skønheden

For et par uger siden blev jeg bogstavelig talt ”headhuntet” i et storcenter. En pige ville have mig som hårmodel og afprøve sine færdigheder i at lave lyse striber, på mig, da jeg havde mørkt hår. Jeg var ikke meget for at lægge hår til lyse striber, da jeg er perfectly happy med mit hår. Men hendes overtalelsesevner resulterede i, at jeg i går aftes alligevel havnede i en frisørstol med tre lærlinge stående omkring mig, ivrigt diskuterende farveopløsninger, effekter og andet jeg ikke forstod.
Vi endte med at blive enige om, at jeg skulle blive ved med at have mørkt hår, men med en anelse rødlige striber nedenunder det første lag. Først blev jeg derfor farvet mørk i bunden. Så blev striberne afbleget og derefter blev hele molevitten farvet rød. Fint nok. Jeg havde heldigvis medbragt en bog, der heldigvis var på 950 sider så jeg løb ikke tør lige med det samme.
4 timer senere (fåårking FIRE timer!) var resultatet mørkt hår med rødligt skær, rødlige striber i det underste lag og 2-300 sider mindre bog.
I det mindste har hun lovet mig gratis klipning fremover!

Av min tennisarm

Jeg er ved at blive god til tennis. Eller i hvert fald vild med det. Og i går lykkedes det mig, ene kvinde, at udkonkurrere de to andre på den anden side af nettet. Jeg er godt nok øm de mærkeligste steder i dag, men det var sjovt!

Er der nogle der vil spille tennis med mig når jeg kommer hjem?

Tyv!

I går var jeg ude at løbe med Anne. Da vi kom tilbage var der én der havde stjålet min drikkedunk fra cykelkurven. Altså! HVEM gider ha en aflagt vandflaske?
Meget mærkeligt firma!

Endnu en klagesang

Nok har jeg holdt min læseplan endnu en dag, med løb og grammatik og hele pibetøjet, men jeg har glemt at skrive på planen at min ADSL-internetopkobling skulle begynde at fungere i dag.
Ohh AK, det virker ikke det skidt! Og jeg har oven i købet købt en fiks lille tingest der gør det trådløst osv. Men selv med hjælp fra far i telefonen virker det forbandede L…t ikke! R…og nøgler! Vildanden er død og min læseplan er nu skredet.

Den dræbte vildand

Nu har jeg med lidt hjælp fundet frem til dette digt, som jeg jo skulle have citeret på sidste uges skovtur. Det er ohh så sørgeligt...

Den dræbte And

I Skoven risled den klare Aa;
En blodig Vildand bag Sivet laa,
Af Jægerens Bøsse var den dræbt,
Den havde sig hen til Reden slæbt.
Nu stod omkring den de Ællinger smaa,
De kunde det sletikke ret forstaa,
De krøb under Vingen, men den var slap -
»Vaagn op, søde Moder, rab, rab, rab, rab!«
Saa aabned de alle Smaanæbene vidt:
»Vi ere saa sultne, giv os lidt!«
Men moderløs' vare de arme Smaa -
O, har du en Moder, da skjøn derpaa!

HV Kaalund

AK så sørgeligt!

I dag er jeg stolt af mig selv

...Jeg har nemlig for en gangs skyld været forbandet flittig. Jeg har nu lavet en detaljeret læseplan for hele ugen, så jeg sagde nej til fest i går og gik allerede hjem kl. 1. Stod op kl. 9 og var ude med Anne og løbe kl. 10. Gik i gang helt efter planen, med at læse kl.12. Holdt pause hvert tredje kvarter og skrev noter, slog ord op og forstod i det hele taget alt hvad jeg læste. Stoppede kl. 16 og mødtes med Anne (igen) og Frans, gik på cafe og derefter i Planetarium og så/hørte et hørespil med Der Kleine Prinz - Meget sødt. Spiste aftensmad m Anne og lavede to timers grammatik sammen. Og i morgen står jeg tidligt op og løber m Anne igen, og derefter står den på grammatik-undervisning og prøve.
(Dette er muligvis et kedeligt indlæg, men da jeg efter planen skal være i seng om to minutter, bliver det ikke bedre...)

Sov godt og ønsk mig tillykke (og held og lykke) med mit nye forbedrede og tjekkede liv!

Der er intet i verden så stille som...

Klokken er 14.51 og det sner!
Jep det SNER! Store fine hvide dalende snefnug. De rasler mod bladene når de rammer, men smelter endnu på jorden. Og jeg været på cafe og drukket Gluhwein og fået glødende kinder og en tummelumsk følelse af at jeg egentlig snart burde på skiferie... Oh year!

(Dette er del 3 af min det-er-mørkt-og-snart-jul-i-hvert-fald-vinter-og-nu-sner-det-gudhjælpemig-også-føljeton. Del 4 følger nok snarest...)

Morgenmørke og morgenmad

Det er nu blevet så mørkt om morgenen, at jeg bliver nødt til at have mit vækkeur liggende på bordet fremfor ved sengen. Det betyder nemlig, at jeg tumler ud af sengen for at slukke for den infernalske larm, FØR jeg opdager hvor mørkt det er. Tilgengæld er det hyggeligt at sidde i sengen og drikke te og spise morgenmad, mens det lysner.

(Dette er del 2 af min "det-er-mørkt-og-snart-jul-eller-i-hvert-fald-vinter-føljeton"- Del 3 følger sikkert snarest;-)

Frem med vintertøjet

Brrr det er koldt i dag. 1 grad for at være hel præcis og vist nok var det –2 i nat.
”Der Golden Herbst” ist vorbei, som de så smukt udtrykker det i radioen. Fra nu af skulle den stå på rusk og regn og slud. Men jeg vågnede altså op til blå himmel i morges, så jeg krydser fingre for at vejrprofeterne tager fejl. Det ville jo ikke være første gang.
På den anden side er det ret julet, når man cykler hjem i halvmørket og kommer forbi de oplyste og julepyntede butiksruder. Ja jeg kan altså ikke gøre ved det – jeg BLIR’ i julehumør af det. Og det er sådan set hyggeligt nok – hvis bare det ikke var fordi at jeg VED, at jeg ikke kan blive ved med det i halvanden måned. Det betyder desværre, at min indre lillepiges juleglæde fortager sig omkring midt i december. Derefter går jeg bare rundt og glæder mig almindeligt til julen. Men det er altså ikke det samme. Jeg vil mærke den dér frydefulde og gysende fornemmelse i maven dagene op til Juleaften. Den fornemmelse som blev helt ulidelig på selve dagen og som jeg husker så tydeligt, fra da jeg var en lille (lidt mindre i hvert fald) pige.
Nå ja måske burde jeg gemme dette indlæg til december, for det blev vist ret julet, men tålmodighed er ikke min største dyd såååå….
Og det er jo heller ikke min skyld at der bliver pyntet op over det hele, at appelsinerne er på tilbud og at min sambo er gået totalt amok med at bage kager, så der dufter både ”brunt og brændt” hver gang man træder ind af døren. Og det er slet ikke min skyld at nogen har stillet et kæmpe julecirkus/marked op foran Humbolt uni med træbjælkehytter, julehjerter og grangrene (det er lige kommet op i dag) og små lygter der lyser op i dæmringen. Det største kunststykke er nok det dér kæmpe RiesenRat de også har stillet op. Den er næsten på størrelse med Ballongyngerne, men hvem gider sidde der i vinterkulden og hjule rundt, når de nu engang er blevet færdige med det hele?
…MIG selvfølgelig! Gal som jeg er…

Glædelig Jul Vinter alle sammen!!!

Og så vandt jeg altså Det gyldne snit - Tadaaah

Nå og så så man lige mig vinde. Og nu ved jeg også HVAD jeg har vundet og næsten også HVORFOR(det er selvfølgelig fordi jeg er så enestående god til at formidle hehe).
Jeg har vundet intet mindre end Det gyldne snit i form af en stenblok med en kniv i -Meget smukt symbol arhømm! Jeg har ikke fundet noget om nogle præmier f.eks i form af et luksus-krydstogts til Bahama, men det var nok også for meget at forlange for 6½ minuts dvd. Men altså, der har åbenbart været ialt 20 deltagere. Det er da meget sjovt!

ÆV ÆV ÆV - Life sucks!

Jeg er skuffet. Det brænder i maven og mine kinder er hede. Jeg er i et rigtig ØV-humør for jeg har ikke fået det som jeg ville og det er ikke rart.
Min veninde og jeg har nu i nogle måneder været forelsket i en hest. Jeg har ikke omtalt dette vidunder af en hest før, fordi jeg ikke helt turde. Det ville ligesom være at udfordre skæbnen. Tænk nu, hvis jeg havde rost den til skyerne, som jeg mest havde lyst til, og det så alligevel ikke kunne lade sig gøre…
Men nu…Vi har regnet på det og fundet at vi godt ville kunne finansiere et køb. Vi har redet hesten flere gange. Den er SKØN. Vi har snakket med dyrlæger, med hesteopstaldning, med ridelærere og alt så rosenrødt ud. Hesten var sund og rask, superdygtig til dressur og frem for alt; Billig. Lå i et prisleje, hvor det trods SU og studenterfattigrøvsliv ville kunne finansieres – at vi så ville skulle leve af havregrød var ligegyldigt, for vi var begge forelsket til op over begge ører…

Nu har du måske bemærket at jeg skriver i datid – og det er ikke fordi vi ikke er forelskede mere.

Men fordi… Men fordi ejeren alligevel ikke vil sælge. Ikke til os, og ikke til nogen. Hun vil at hesten skal på pension og hygge sig. Og det er da også meget sødt. Hvis bare ikke det var fordi… Fordi jeg er forelsket. Fordi jeg vil HA den hest, som jeg sjældent har villet have noget. Fordi den stadig er ung og frisk og overhovedet ikke pensionsmoden. Fordi den er så skridedygtig, at jeg ville kunne lære en hel masse. Fordi dét at ride er den eneste sportsgren, der virkelig for alvor har fanget mig. FORDI jeg bare ikke FÅR sådan en CHANCE IGEN!
Jeg graver mig ned! Jeg graver mig ned og bliver i Berlin! Så kan det hele også bare være lige meget. ÆV!

En weekend

Weekend med tøsemiddag, powershopping og skovtur. Så kort kan det siges og forklare det beklagelige fravær på nærværende blog (for nu at lyde lidt hochnäset)
I går powershoppede Rachel, Anne og undertegnede i stive 8 timer, og dét er altså næsten værre end at løbe en maraton! Ikke fordi vi kom hjem med både i pose og sæk, men de antal kilometer man kan nå at gå på sådan en dag… Det er altså ikke småting vi taler om her! Gaden vi gik på (det drejede sig nemlig kun om én) var den berømte og famøse Ku’damn. Dvs. Kurfürstendamn, hvor alle de dyre butikker ligger – heldigvis sammen med tre H&M’er, en VeroModa og andet godt. Målet var egentlig KADEWE – Vestens indkøbscenter løst oversat, men den nåede vi først lige inden kl. 20.00 – lørdagslukketiden i Berlin.
I dag mødtes vi så igen og tog på skovtur. På grund af den sædvanlige søndagsombygning tog det temmelig lang tid og mange skift at nå ud af Berlin, men så blev vi også hjulpet af en nydelig ung tysk Phd-studerende, der havde spottet vores kvindelige hjælpeløshed. Med på vejen fik vi alle mulige gode anbefalinger til interessante oplevelser, men han glemte at give os sit nummer…
Men jeg tror snart vi skal på skovtur igen, og i mellemtiden har jeg sat min private ekspert på at finde frem til digtet om Vildandens sang eller død eller noget. Det vil jeg så gå og recitere mens vi vandrer rundt om skovsøen og beundrer ænderne, slottet og hjorten, der spejler sig i søen… Var der nogle der sagde Guldalder?

Jeg tror det skal gentages

De er nu smarte hernede! 12 euro hvis man er student og så får man den bedste af de ledige pladser. Det betød at med en halv times ventetid fik vi tre pladser på 2 række, midt for i Statsoperaen til ”Cosí Fan Tutte” skrevet af Lorenzo Da Ponte med musik af Mozart.
Som Richard Gere siger i Pretty Woman; Enten så elsker man opera, eller også hader man det. Jeg er så lige blevet forelsketJ
Orkestret spillede fantastisk, musikken var dejlig og vi sad tæt nok på til faktisk at kunne se ved selvsyn, at sangerne også var gode skuespillere.
Cosí Fan Tutti er en ret lystig opera, der handler om en væddemål mellem tre mænd. De to er overbevidste om at deres forlovede vil være dem for evigt tro, mens kynikeren mener, at de vil kunne besejres indenfor 24 timer. Et væddemål bliver indgået og så går farcen i gang. Scenen er flyttet fra 1790 til 1970. Stilen er det reneste retro og kostumerne har med rette vundet priser.
De to mænd lader som om de skal i krig, forklæder sig som hippier og så går de i gang med at forføre de to uvidende kvinder med god hjælp fra husholdersken og kynikeren. I starten værger kvinderne hårdnakket for sig, men efterhånden bliver de selvfølgelig svagere. Mændene morer sig hver gang det lykkes dem at forføre kvinderne lidt mere. Scenen er altså sat og med alle de sammensvorne i spil, falder kvinderne selvfølgelig til sidst i fælden… med den omvendte partner! Det ender selvfølgelig med gråd og tænders gnidsel, sunget fantastisk og indfølende og pointen er klar; Mænd er nogle æg!
Kort sagt - En helt fantastisk opera!
På fredag 14 dage går Svanesøen

Dadalej dadalaa dalalalallaaaalaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

Et tåbeligt regnestykke

Kvinder laver et tåbeligt regnestykke. Det går cirka sådan her:
Jeg vil gerne have børn. Jeg vil gerne have børn inden jeg fylder de magiske 30. Det vil sige at de skal sættes i gang inden jeg fylder 29 – helst også lidt før. Jeg vil gerne have dem med en mand jeg har kendt mindst et par år inden. Det vil sige, at jeg skal finde ham inden jeg bliver 27. Da jeg nu er xx år ( i dette tilfælde knap 24) har jeg altså omkring x (3) år til at finde ham i. Det vil sige at jeg kan have 1 (Ét!) alvorligt kæresteforhold på omkring et par år, inden jeg SKAL have fundet HAM.
Tror du lige det give stress eller hvad! Forbandet være fødselskurver og biologiske vækkeure med udløbsdato…
Det værste er, at ikke bare jeg, men alle mine veninder tænker nogenlunde sådan- (Brok jer bare, jeg HAR ret.)

Og det ER et tåbeligt regnestykke, da man overhovedet ikke kan planlægge sådan noget. Manden i mit liv kan desværre ikke bestilles med pakkepost, så hvorfor prøve! Kontrolfreaks.

Og så så man lige mig vinde

Og så var det at jeg fik mail nr. 2:

"Hvis du vil frem i verden, så lov en masse men hold det aldrig. (Sagde en klog mand, med en fin sort hat og nogle fremreagende soldater der var i gallauniformer på slagmarken.....) undskyld fordi jeg ikke nåede at skrive.... men til gengæld har du vundet. Jeg er på vej mod avafd. for at opklare hvad du har vundet.
Et stort tillykke herfra."

Hvad skal jeg sige:
JUBIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII!!!

Det er jo fedt. Men jeg DØR snart af nysgerrighed! HVAD er det jeg har vundet. Umiddelbart gætter jeg ikke (længere) på et 14 dages krydstogt til Honululu eller på en pengegave på en kvart million, men hæder og ære er jo heller ikke at kimse af!!!


Er det i orden at jeg går rigtig amok når jeg ved hvad konkurrencen gik ud på?

Ihh Altså

Hvordan kan tre piger bruge to dage på at ose, se på butikker og tjekke kvarteret ud uden at købe noget? Hvordan kan det være, at det kun er mig der har brugt penge på tøj og andet i denne veninde-weekend? Det var jo ikke planen! Det var DEM der skulle være turister.

På Israels Plads

Jeg ville ønske, du aldrig var kommet
så natten heller aldrig var gået.

Og jeg ville ønske, du ikke var blevet
så morgenen heller aldrig var kommet.

Jeg ville ønske, det aldrig blev sommer
så sommeren altid var på vej.

H.Nordbrandt

Er der noget tilbage at sige?

En sidste kommentar

Det var så NU at jeg burde sidde og søge litteratur til mit oplæg...

En lur i ny og næ

Det er mandag og jeg trænger til weekend!
To af mine fantastiske veninder har været her og er taget hjem igen, og jeg er træt. Vi har lavet fis og ballade, shoppet, festet, danset og tøset hele weekenden. Vi har gjort stort set alt - undtagen sovet. Jeg har så benyttet chancen til at tage revanche i grammatik i dag. Efter at have vinket farvel en sidste gang, tog jeg ind til Uni, bildte lærerinden en cock’n bull story på ærmet om, at grunden til at jeg kom for sent, var at jeg havde haft en ekstra forelæsning og tog mig så en lur. Det kan gøres temmelig ubemærket hvis man er øvet og det er jeg. Men denne gang var jeg for træt. Jeg faldt i søvn med ansigtet vendt direkte mod lærerinden (hun hedder for øvrigt Gabrielle Wagner. Tænk engang!) Da jeg åbnede øjnene igen, ser jeg lige ind i øjnene på en anden sprogelev og hun sidder bare og griner. Ganske åbenlyst. Og længe… Dér fik jeg for alvor lyst til at gå hjem. Der kan man da sove i fred.
Godnat

Travl turist i Belin

Nu får jeg besøg i massevis fra det kære København, så nu skal jeg lege turist for første gang! Det får jeg sikkert så travlt med, at I ikke skal regne med at se så meget til mig den næste uge, men hvis I keder jer, kan I bruge tiden til at fylde kommentarboksene - der er plads nok i dem! :-D

På forhånd tak;-)

Et filosofisk spørgsmål

At tiden flyver i godt selskab, ved enhver.
Men bliver man så også hurtigere gammel når man er i godt selskab?

?

Sidste semester producerede jeg en DVD om kalkmalerier i middelalderen. Temaet var Barnedrabet i Betlehem og hvordan fremstillingen blev ændret gennem tiden. Det gik fint og det var sjovt at lave.
Og så var det at jeg fik denne mail:

"Ja undskyld at jeg altid skriver så hastigt. Jeg vil bare meddele dig: AVafd. har sagt at du er nomineret- og de tror du vinder, for Århus har spurgt efter dig. Jeg vender tilbage med nyt, men nu kan du da ligge søvnløs nogle nætter. Jeg håber du har det godt - pas godt på dig selv."

...ØHM!
Det er jo HELT VILDT spændende, men problemet er... Jeg ANER ikke hvad det er for en konkurrence, hvad den handler om og hvad man kan vinde. Men jeg er da spændt alligevel!

Men tænk engang! Måske vinder jeg!!! Hehehehehe hihihihi

Pride and Predudice

Mmmm har lige været i biffen med veninderne og se "Pride and Predudice" - eller "Stolz und Vorurteil" som det så smukt klinger på tysk. Det er en film der kan anbefales. En rigtig god (og lang yeah) feel-good-film, med masser af lækre mænd, hüpche kvinder og storslåede landslaber, men sidst og først; masser af ulykkelig kærlighed og kærlighed og lykkelig kærlighed. Det er en rigtig tøse-film. Uhmm:)
Gå ind og se den, og slæb endelig kæresten med! Mmmmm:)