JUHUUU

Nu skal jeg stå på SKIIIIIIII!
Tagboksen er snart pakket. Hunden er med, og katten bliver deporteret til Hvidovre og mormor, hvor den skal fange mormors mus. Imens skal jeg suse ned af pisten med sne om ørerne og fryd i maven.
Familien kalder, Norge venter ikke.
Min hat, min stok - det er NU eller aldrig!
Farvel så længe:)

En vildandersignes klagesang

Jeg er uinspireret. Jeg ville egentlig have skrevet en velskrevet klagesang, hvori jeg klagede over min kropslige tilstand. Ikke i vægt og udseende forstås, for i denne julemåned har jeg ikke forspist mig, ikke råædt slik i mængder, ikke smovset i chokolade. Jeg har faktisk kun spist æbleskriver to gange og ellers næsten ikke noget. Det er faktisk næsten ikke som jul. Tilgengæld er jeg blevet syg! Og lur mig om det ikke netop er pga. det manglende ædegilde. Det KAN simpelthen ikke være sundt at være så afholdende i julemåneden. Og det er ikke engang fordi jeg ikke har villet, men fordi... Tja, ved egentlig ikke lige hvorfor, det "blived bare sådan". Og nu ligger jeg her til jammer og klage. Næsen skiftevis løber og er stoppet, og hovedet kunne hjertens gerne deporteres et eller andet sted, hvor jeg ikke behøvede at tage mig af det. Hvis bare jeg var klog nok til at undvære hovedet, ville jeg såmænd gerne have lagt det til side, til det besluttede sig for at holde op med at gøre ondt. AV, ØV og glædelig jul - eller noget!
Tilgengæld har jeg lige fået en CD med Tobias Trier af min veninde, så nu vil jeg lytte lidt til ham i stedet og så få min mor til at forkæle mig - ja tak:)

Glædelig julechok

...På lørdag er det Juleaften...Der er længe længe til... Dadam dadej.
Og i dagens anledning er min blog gået i julechok.

Glædelig glædelig Juuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuul - der er længe længe til.

Et projekt der kræver koncentration

Mmm nu er det jul! Fødselsdagshalløjet er overstået og nu står den bare på hygge. F.eks. har jeg absolut INGENTING udrettet i dag, og jeg har heller ikke haft de fjerneste ambitioner om det. Det er skøøøønt.
Jeg har lige mandet mig op til at tjekke mail, men heldigvis ser det ud til at omverden også er gået ned i gear, så der var ikke mange mails, og kun et enkelt hængeparti, som jeg har ladet som om jeg gjorde noget ved hehe. Forvent derfor ikke af mig at jeg svarer på hverken mails eller sms. Det gør jeg kun hvis jeg kan overkomme det. Det tager jo sin tid at slappe ordentligt af, og det er et projekt der kræver intensiv træning og koncentration!
Hmm nu er det store spørgsmål om jeg skal blive i min py og læse videre i min bog eller om jeg skulle reagere på den mail fra min professor. Uhh det er svært. Det må jeg tænke lidt over.
Biiiiiiiiiiiiiiiiib

God jul - jeg er hjemme igen:)

"Hej Moar. Jeg er hjeeeeemme!!!"
Nøj det er godt at være hjemme igen, og det gør det selvfølgelig ikke værre, at få en masse gaver oveni. Deriblandt en ting der komme den blog til gode - nemlig mit eget vaskeægte "digi-kam":-D
Men nu vil jeg ud og gå en tur og nyde sneen fra i morges, ringe til veninderne og ellers ønske jer alle en rigtig god jul!
Vi ses måske inden - måske ikke...hvem ved.

Sejlads - en sidste digterisk hilsen for i år...

Efter at have elsket ligger vi tæt sammen
og på samme tid med afstand mellem os
som to sejlskibe der nyder
deres egne linier i de mørke vande, de skiller
så intenst, at deres skrog
er lige ved at åbne sig af ren og skær fryd
mens de sejler om kap, ud i det blå
under sejl, som nattevinden fylder
med blomsterduftende vind og måneskin
– uden at et af dem på noget tidspunkt
forsøger at sejle det andet agterud
og uden at afstanden mellem dem
formindskes eller forøges en smule.

Men der er andre nætter, hvor vi driver af sted
som to klart illuminerede luxuslinere
der ligger side om side
med maskinerne slået fra, under en fremmed stjernehimmel
og uden en eneste passager om bord:
På hvert dæk spiller et violinorkester
til ære for de lysende bølger.
Og havet er fuldt af gamle, trætte skibe
som vi har sænket i vores forsøg på at nå hinanden.
Henrik Nordbrandt

Han kan bare noget med sproget! Tænk at man kan slippe afsted med at skrive et kærlighedsdigt ved at sammenligne sin elskede med en illumineret luxusliner. Ikke lige en sammenligning jeg ville juble over i første omgang. Men så alligevel...

En god film..?

Da jeg hverken har fjernsyn eller dvd (håbløs gammeldaw’s I know) går jeg i biografen når jeg Virkelig har lyst til at se en film. Det havde jeg så i aften, og da jeg ikke liiige kunne få lokket nogle andre med, bestemte jeg mig for en superluftig underholdningskomedie: ”In der Schue meiner Schwester” eller noget i den stil.
Det er en god gammel amerikansk Hollywood-ting, om to søstre og deres forviklinger i kærligheden, så jeg var rimelig sikker på at vide hvad jeg skulle se. Ikke noget med eftertænksomme eller sørgelige film her tak.
Filmen starter lige på og hårdt – det vil sige, uden at vise overskrift. En ung blond pige bliver introduceret, så det er nok den ene søster, tænker jeg intetanende. Og sådan går der en tyve minutters tid. Den anden søster bliver imidlertid ikke introduceret, hvilket undrede mig lidt. Men det var først da man så en kæmpe lastbil komme drønende direkte mod hende, hvorefter der klippes til en hel anden scene, at jeg begynder at få svært ved at regne plottet ud. (Kan I fornemme hvor dette bærer hen?)
Nå men det blev hellere ikke nemmere derfra, skal jeg så sige. I hvert fald ikke hvis det skulle være filmen ”In der Schue meiner Schwester”.

Hvilket det jo så heller ikke var...

Kender I det når man går vild i biffen? Eller er det kun mig der gør sådan noget…? Jeg gjorde det så åbenbart i dag i hvert fald! Doh!

...Og kom således uforvarende til at se "Solange du da bist". Men filmen var nu udmærket til formålet – stadig en sød kærlighedshistorie, med krydret med løs hånd med diverse humoristiske bemærkninger og skøre bipersoner, så jeg følte mig godt underholdt. Jeg takkede dog i mit stille sind for, at der ikke var så fyldt i salen den aften!

Ps. Til evt. kritiske bemærkninger; Det ER altså en stor biograf, de har hernede….øhmm

Vupti!!! - eller noget

Jeg kan ligeså godt indrømme det; Jeg kan ikke fordrage afslutninger. Specielt ikke semesterafslutninger og de der dage lige inden ferien. Som nu f.eks. hvor der er lige under to døgn til at jeg sidder hjemme i Danmark, trygt forskanset i familien skød og (muligvis) belæset med gaver! Jeg GLÆDER mig. Og jeg kan absolut ikke tage mig sammen til at tage mine undervisningstimer og den slags seriøst! Pyt med referatet. Pyt med tysk-skrivning. PYT med det hele! Der er jo SÅ kort tid til, så det kan næsten være lige meget. Ikk'?
Ikk', ikk', ikk'!?!?!
Kunne vi ikke liiige cutte de der sidste dage bort, og sådan tage det i et SPRING i stedet? Sådan lidt "Vupti"-agtigt? Men så på den anden side...dagene inden det spring... hvad skal jeg stille op med dem? Det er lidt en ond cirkel, så måske skulle jeg bare bidde tænderne sammen

- og tage i biografen! Hædr hædr.

Det snitter en vene i mit hjerte

Casa Blanca

Jeg drømte om et hvidt hus ved havet
så det var ingen drøm.

Sommernatten var så overjordisk klar
at sommeren for længst var gået.

Jeg så min elskede stå i døren
så hende havde jeg forladt.

Jeg drømte om et hvidt hus ved havet
og om min elskede og sommernatten

så det var meget længe siden
og det var ingen drøm.
(H. Nordbrandt)

Et dobbeltgodt år

Jeg tror mit kommende år må blive ekstra godt. Fødselsdag d. 12/12 og bliver 24. Det kan KUN give et dobbelt så godt år som hele resten. WOW siger jeg bare! Måske falder der en kæreste af! Måske en hest! Måske en lejlighed! Det kan KUN blive godt.
Måske skulle jeg gøre ligesom Mebbe og stoppe med at blive ældre. 24 år tiltaler mig. "Es klingt gut" som jeg ville have sagt på tysk. De næste 10 år vil jeg så fejre min 24 års fødselsdag - lige indtil jeg bliver 30 altså, for så er det jo rundt, og så skal det jo være et BRAG af en fest. Men 25 er jo også halvrundt så... hmm nej det er ikke let. Fester skal der til, og også en god anledning, så måske skulle jeg bare fortsætte med at fylde år.
Dette år vil jeg nu fejre mig selv stille og roligt i Berlin. Hvad der så skal ske når jeg kommer hjem, må de andre være med til at bestemme! (Bare det inkluderer gaaaver, hehe)
Men i dette mit fireogtyvende år har jeg i al fald bestemt mig for, at få det dobbelt godt - Mindst!
24 den 12. i 12. - Jo bestemt!

Den 12. december er jo en helt speciel dag:-)

...i dag er det nemlig min fødselsdag. Hurra hurra:-) Derfor får I mit ynglingsdigt - På Memphis Station, af Johannes V. Jensen. Det er langt, men GODT, så giv dig tid, læs det og nyd det.
Her er et digt som virkeligt gør sig godt læst højt og i selvskab med andre:-)

Halvt vaagen og halvt blundende
slået af en klam Virkelighed,
men endnu borte
i en indre Gus af danaidiske Drømme
staar jeg og hakker Tænder
paa Memphis Station, Tennessee.
Det regner.

Natten er saa øde og udslukt
og Regnen hudfletter Jorden
med en vidløs, dunkel Energi.
Alting er klægt og uigennemtrængeligt.

Hvorfor holder Toget her Time efter Time?
Hvorfor er min Skæbne gaaet i staa her?
Skal jeg flygte fra Regnen og Aandsfortærelsen
i Danmark, Indien og Japan
for at regne inde og raadne i Memphis,
Tennessee, U.S.A.?

Og nu dages det.
Lyset siver glædesløst ind over dette vaade Fængsel.
Dagen blotter ubarmhjertigt de kolde Skinner og al den sorte Søle
Ventesalen med Chokoladeautomat,
Appelsinskaller, Cigar- og Tændstikstumper
Dagen griner igennem med spyende Tagrender
og et evigt Gitter af Regn,
Regn, siger jeg fra Himmel og til Jord.

Hvor Verden er døv og uflyttelig,
hvor Skaberen er talentløs!
Og hvorfor bliver jeg ved at betale mit Kontingent
til denne plebejiske Kneippkur af en Tilværelse!

Stille! Se hvor Maskinen,
den vældige Tingest, staar rolig og syder
og hyller sig i Røg,
den er taalmodig.
Tænd piben paa fastende liv,
forband Gud og svælg din Smærte!

Gaa så dog hen og bliv i Memphis!
Dit liv er jo alligevel ikke andet end et surt Regnvejr,
og din Skæbne var altid at hænge forsinket
i en eller anden miserabel Ventesal -
Bliv i Memphis, Tennessee!

For inde i et af disse plakathujende Huse
venter Lykken dig, Lykken,
hvis du blot kan æde din Utaalmodighed - også
her sover en rund ung Jomfru
med Øret begravet i sit Haar,
hun vil komme dig i møde
en fin dag på Gaden
som en bølge af Vellugt
med en Mine som om hun kendte dig.

Falder Regnen ikke frodigt?
Lyder den ikke som en forelsket Mumlen,
en lang dæmpet Kærlighedspassiar
Mund mod Mund mellem Regnen og Jorden?
Dagen gryede saa sorgfuldt,
men se nu lyser Regnfaldet!
Under du ikke Dagen dens Kampret?
Det er dog nu lyst. Og der slaar Muldlugt
ind mellem Perronens rustne Jærnstivere
blandet med Regnstøvets ramme Aande -
en Foraarsanelse -
er det ikke trøstigt?

Og se nu, se hvor Mississipi
i sin seng af oversvømmede Skove
vaagner mod Dagen!
Se hvor Kæmpefloden nyder sin Bugtning!
Hvor den flommer kongeligt i Bue og svinger Flaader
af Træer og laset Drivtømmer i sine Hvirvler!
Se hvor den fører en uhyre Hjuldamper
i sin Syndflodsfavn
som en Danser, der er herre paa Gulvet!
Se de sunkne Næs - Oh hvilken urmægtig Ro
over Landskabet af druknede Skove!
Ser du ikke, hvor Strømmens Morgenvande
klæder sig milebredt med Dagens tarvelige Lys
og vandrer rundt under de svangre Skyer!

Fat dig også du, Uforsonlige!
Vil du aldrig glemme, at man lovede dig Evigheden?
Forholder du Jorden din arme Taknemlighed?
Hvad vil du da med dit Elskerhjærte?

Fat dig og bliv i Memphis,
Meld dig som Borger paa Torvet,
gaa ind og livsassurer dig imellem de andre,
betal din Præmie af Lumpenhed,
at de kan vide sig sikre for dig,
og du ikke skal blive hældt ud af Foreningen.
Gør kur til hin Jomfru med Roser og Guldring
og start et Savskæreri som andre Mennesker.

Hank rolig op i Gummistøvlerne …
Se dig ud, smøg din vise Pibe
i sphinxforladte Memphis …

Ah, der kommer det elendige Godstog,
som vi har ventet paa i seks Timer.
Det kommer langsomt ind - med knuste Sider,
det pifter svagt, Vognene lammer paa tre Hjul,
og de sprængte Ruf drypper af Jord og Slam.
Men paa Tenderen mellem Kullene ligger fire Skikkelser
dækket af blodvaade Frakker.

Da pruster vor store Ekspresmaskine,
gaar lidt frem og standser dybt sukkende
og staar færdig til Spring. Sporet er frit.

Og vi rejser videre
gennem de oversvømmede Skove
under regnens gabende Sluser.

Det er så godt! Simpelthen. Og hvis du har læst med, så må du give mig ret. Hvis ikke, så læs det igen og nyd lige det der med "Hvor Verden er døv og uflyttelig, hvor Skaberen er talentløs!". Man KENDER bare den følelse: "Hvorfor er min Skæbne gaaet i staa her? Skal jeg flygte fra Regnen og Aandsfortærelsen i Danmark, Indien og Japan.." Arrhg
Og så dette pludselige skift til en langt mere melankolsk og tålmodig sindsstemmning: "Dagen gryede saa sorgfuldt, men se nu lyser Regnfaldet!" Ja jeg kunne blive ved. Hele digtet er fantastisk, of hvor tit har jeg ikke stået i en situation og villet citere et par linjer - bare fordi det lige rammer på kornet!

MEN ingen døv og uflyttelig verden nu, for i dag er det min fødselsdag, og jeg skal ud og spise sushi med tøserne og dem der ellers vil med, og så skal vi nok også i biffen. Yeaah.

Et Ønske

Om ca. et kvarter er det min officielle fødselsdag, men jeg tog forskud på glæderne i dag og inviterede til ægte dansk fødselsdag med lagkage, kakao og hele pivtøjet og HVORFOR laver jeg altid for meget? Nu står der to halve lagkager i køkkenet, og SÅ godt kan jeg altså heller ikke lide den slags. Højst en to-tre gange om året.
Men jeg fik både vin, baily og champagne, hvilket jeg tilgengæld GODT kan li', så nu er der vist lidt til nytårsaften... (måske,hehe)

Da klokken ikke er tolv endnu, kan jeg lige nå at komme med dagens kalenderdigt som jeg også har fået i gave i dag, og straks gjort til en favorit.
Det hedder meget passende "Et ønske"
(Mit ynglingsdigt over alle, har jeg selvfølgelig gemt til i morgen;-))

Af alt i vor solklare verden
ønsker jeg mig bare en havebænk
hvor en kat ligger og soler sig...
Dér skulle jeg sidde
med et brev ind til brystet,
et eneste lille brev.
Sådan ser min drøm ud...
(Edith Södergran)

Det er jul, det er cool...

Juleshopping – hvorfor er det bare så hårdt!? Det trækker altså virkeligt tænder ud. I dag har vi juleshoppet på Ku’damn, sammen med de tre millioner resterende tyskere, der også havde fundet ud af at lørdagen i dag bare lige var DAGEN at gøre den slags på. Vi var ellers ret tjekkede, havde medbragt vand, brød og kiks. Bare for at have lidt at styrke os på, og holde de snigende tømmermænd i skak. Det eneste vi havde glem var papir og blyant og en plan over HVAD og HVOR vi skulle shoppe, så vi rendte rundt som to forvildede høns, ind og ud af butikkerne og så lige ind og ud en gang til.
Til sidst endte vi på MacD, for taktisk nok er det det eneste sted på Ku’damn hvor man kan få noget at spise uden at blive totalt ruineret. Så fik jeg altså lige sneget mig op på tre gange MacD i år. Og julegaverne…tja, jeg fandt da en totalt upraktisk gave, som jeg bare ikke KUNNE stå for, men jeg ved ikke helt hvem der skal have den. Nå måske tager jeg den selv hehe.

BBTs Julefrokost - og så os!

Så lykkedes det igen! Endnu en forrygende aften i byen med Anne og masser af dans! Det er næsten en tradition at starte tidligt hos mig, med masser af mad og drikke (for uden duer heltinderne jo ikke), og vældigt hyggeligt. Så står den på tøsesladder, make-up’ing og ”Dirty Dancing”-soundtrack på fuld drøn! Målet for aftenen: Klub Soda!
Sidste gang var en succes: Laydies night med fri entre og 10euro i drikkekort for kvinder. 4 forbundene dansegulve og masser af gang i den. Dengang var vi fire tøser og kendte ikke stedet. Foran den ene klub stod en kø med 100 mennesker. Foran klub Soda, var der helt tomt. Ergo gik vi derhen. De så lidt mærkeligt på os, som vi stod der fulde af godtroende naivitet. ”Vil I ind”, spurgte dørmanden. ”Ja klart – det er da klub Soda ikke? Og det er her der er Laydies-night?”
Jo vist, så ind kom vi, og fandt til vores store fornøjelse at der var gennemgang til fire forskellige klubber, inklusiv den populære med kø. En anelse om, at vi måske havde sneget os uden om gæstelisten, strejfede os, så Anne og jeg var denne gang spændte på, om vi endnu engang kunne snige os uden om kø, dørmænd og gæsteliste.
Men ind kom vi, også denne gang – uden om kø og hele molevitten! Desværre var klub Soda med den gode firser-dansemusik spærret af, så vi måtte nøjes med de andre tre dansegulve - NOGET af aftenen hehe. For efter at have danset rundt på alle tre gulve, blinket til ham den lækre bartender, som jeg gav mit nummer til sidste gang (han ringede dog aldrig, mærkeligt!!!) drukket vores gratis-drinks, der blev hældt op med rund hånd (af før-nævnte lækre bartender, hehe), opdagede vi at døren nu var åbent til Soda. Godt nok var der hvide duge på bordene og ganske få på dansegulvet, MEN! De spillede GO dansemusik! Så ind strøg vi, og gav den fuld gas! Døren blev lukket og så var vi dér! Indimellem ene tøser på dansegulvet, og efter et kvartes tid, kom en meget pænt klædt jakkesæts-ung fyr op og hev os til side.
Det her var altså et lukket arrangement, men vi måtte godt være der, for vi var jo ”et festligt indslag”. Hehe, så har jeg hørt det med. Nu er vi så blevet til et festlig indslag. Men altså, vi fik jo lov til at blive, vi kunne bare ikke komme tilbage til de andre diskoteker samme vej. Fair nok. Vi ville også hellere være der, hvor den gode musik blev spillet, så vi gav den bare fuld gas!
Senere kom firmaets DanceQueen hen til os. Hende dér, der har fanget, at man godt kan feste i andet end sort og hvidt, at cowboybukser kan være sexede og at brun er på mode. Hun var så mindre tilfreds med vores tilstedeværelse. Bevares vi var også ca. 10 år yngre end hende, så det kan jeg da godt forstå. Hun forsøgte at sige noget, men hvad præcist gik tabt i musikken. ”Om vi kunne russisk, så?” Hehe, nej desværre, men vi danser her kun. Og senere da hun selv ville ud og danse og fandt det rart med lidt selskab derude, blev hun såmænd også helt imødekommende. Vi fandt oven i købet ud af hvilken julefrokost det var vi havde crashet, nemlig intet mindre end BBTs Weinachtsfeiern. Tja hehe. Vi blev vist aftenens samtaleemne…

Torsdagen der forsvandt

Hmm torsdagen forsvandt fra bloggen. Hvordan skete det lige?
Tog afsted tidligt om morgnen og kom først hjem halv to om natten. Se DET var en hyggelig dag! På vej hjem slog det mig, hvor rart (lige i dét tilfælde) det er, ikke at have en kæreste at skulle koordinere sin dag med. Jeg kan gøre LIGE hvad jeg vil, så impulsivt det skal være.
Så efter at have været på Uni og have timer, og flere timer, og holde foredrag (det gik heldigvis godt), cyklede jeg ud til Anne, for torsdag er vores grammatik-gruppe-dag.
Mmm ja klart. Tro på, at vi fik lavet noget andet end at spise nybagte boller, nødder, appelsiner og drikke te.
Rigtigt weinachtsgemytlichkeitich var det (omtrendt oversat til Julehyggeligheder - der MANGLER altså et godt tysk ord for hygge!). Der blev jeg til en 8-tiden, hvor jeg var inviteret på middag hos Frans. Det var storhyggeligt og han havde inviteret en ven også, så vi sad og sludrede hele aftenen til klokken sent. (Hvor jeg ELSKER at kunne skrive at jeg sludrede en hel aften på tysk! Det går fremad gør det:-)

Nu har jeg inviteret dem begge to til mit Kom-og-spis-boller-og-lagkage-fødselsdags-tamtam på søndag, for jeg prøver at øve mig i at være mere åben og invitere også dig-kender-jeg-ikke-så-godt-eller-slet-ikke-mennesker, for fleste bider jo ikke, og det er en god mulighed for at lære andre at kende.

Smeltede pigehjerter - 9. kalenderdag

Læg godt mærke til følgende drenge! Især de to første strofer vil få enhver pige til at smelte (især hvis hun virkeligt har mørkt hår;-) Bør nydes i godt selvskab og tusmørke - specielt i sterinlys, på en skøjtebane eller lignende romantiske steder. God fredag alle sammen!

Der er en Troldom paa din Læbe,
Der er en Afgrund i dit Blik,
Der er i Lyden af din Stemme,
En Drøms ætheriske Musik.

Der er en Klarhed paa din Pande,
Der er et Mørke i dit Haar,
Der er en Strøm af Blomsteraande
Omkring dig, hvor du staar og gaaer.

Der er en Skat af evig Viisdom
I Smilehullet paa din Kind,
Der er en Brønd, en Sundhedskilde
For alle Hjerter, i dit Sind.

Der er en Verden i dit Indre,
En sværmerisk, chaotisk Vaar -
Som jeg umulig kan forglemme,
Som jeg tilbeder og forstaaer.
(Emil Aarestrup)

Er der nogle der kan gætte titlen?
Dette spørgsmål gælder ikke dig Jakob;-)

Frk. Hyttemeier

Kartoffelsuppe med spinat bliver grøn.
Kartoffelsuppe med peberfrugt bliver rød (forudsat man bruger rød peberfrugt hehe)
Kartoffelsuppe med spinat og rød peberfrugt bliver... mærkelig!

Note: Der er mere fedt i en Coriso-pølse end i bacon. Tænk engang...

Kaudervælsk

Deadline nærmer sig og jeg kæmper stadig. Eller det vil sige; NU begynder jeg at kæmpe. Nu er jeg så tilpas presset at jeg begynder at tage det seriøst.
Et engelsk foredrag skal være færdig til fremlæggelse i morgen. Kein problem, skulle jeg til at sige. Bortset fra; Jeg kan godt skrive engelsk (med god hjælp fra mine tekster) men jeg opdager til min gru, at jeg ikke længere kan tale det. Ordene snubler i munden i forsøget på at blive til tyske ord. Jeg begynder også at overveje, at skrive tallene helt ud, de har nemlig en mistænkelig tendens til at komme ud på tysk.
Jeg må nok indse det. Min hjerne kan ”einfach” ikke kapere to fremmedsprog på en gang. Nu står knappen på Tysk, og den er åbenbart rustet fast. Engelsk-knappen er forsvundet, hvilket resulterer i en sjov kombination af forkert engelsk ordstilling og en mærkværdig sammenblanding af tysk og engelsk. Det lyder meget mærkeligt er jeg bange for. Så prøven i morgen kommer nok mere til at gå på udtale end indhold.
Oh mein God.

En god start på dagen:(

Nå sådan en cykeltur frem og tilbage gennem Berlin i morgentrafikken er da heller ikke at kimse af.
Slet ikke når man modtager følgende sms halvejs gennem byen: "Hi. Ups jeg sov over mig. Kan ikke nå at være der til tiden. Viel spass(sjov) med tennis. Hilsen J. "
- Klart søde. Du har drivis i pjækketarmen her kl. halv otte, hvilket er forståeligt nok. Men hun kunne måske have overvejet at skrive det lidt før.
Og den anden jeg skulle spille tennis med; UUUPS jeg kom for sent."
"JA - et kvarter ud af en time"!
Så vi droppede det og - Ja så cyklede jeg da bare tilbage igen, det giver jo også motion!
Nu har jeg hørt MEGET højt musik på vej hjem og trampet i pedalerne, så nu er jeg ikke bitter mere, men klar til at gå i bad...og cykle tilbage. IGEN. På uni!
Viel spass til mig

7. dag i december

Her er en obligatorisk én. Åhh så romantisk og dog så..så...tja prosarisk...
Jeg elsker især første og ottende vers. "Jeg mindes vel tyve med himmelblå, og ti med brune øjne"

- Han har været om sig, den gode Claussen hehe.

Rejseminder

Og det var paa Skanderborg Station,
der blev mine Tanker forfløjne.
Jeg saa en nydelig ung Person
med nøddebrune Øjne.

Kokette Øjne, men tavs og bleg
med Ansigtstræk saa skære,
en nittenaars Barm til en fin Figur,
spinkel og Hofterne svære.

Et kysk og forvovent Borgerbarn
med rastløse Sommerfugl-Lemmer
Af Gangens og Holdningens æggende Kraft
endnu jeg et Gentryk fornemmer.

...

Jeg husker de brune Øjne, hvor trist
hun blev da hun saa' os drage;
thi det var paa Skanderborg Station,
der stod hun alene tilbage.

Men jeg drog mod Nord, over Land og Sø,
og sommerberust mig kendte,
og da jeg sov ind paa Himmelbjærget,
de brune Øjne mig brændte.

De brændte saa sødt, de brændte saa hedt.
Jeg drømte, jeg tog hende med mig.
Hun dufted af Blomster, Viol og Reseda,
og kyssede Lindring og Fred mig.

Saa stærke Kys fra en ærbar Mund.
Var Kaffen ej bleven serveret,
den unge Frøken fra Skanderborg
vist havde sig kompromitteret.

Aa disse ærbare Borgerbørn,
de maa deres Hjærter ave,
pyntelig blomstrer den stærke Reseda
i Faderens lille Have.

Der findes saa mange Borgerbørn,
om gør vore Tanker forfløjne.
(Jeg mindes vel tyve med himmelblaa
og ti med brune Øjne).

...

De smægter saa sødt, saa hjærtebeklemt
mod Solskin og luftblaa Dage.
Men det er paa Skanderbørg Station,
der staar de alle tilbage.

Sophus Claussen
(Ja det er rigtigt - jeg har undladt 4 strofer - det blev så langt)
ser her for originalversion

Hvo intet vover... men den der vover, vinder!

Nå så blev det til mellemløsningen; et forslag til den klassiske kaffe + mulighed for skøjter:
"Hi. Es war sehr nett dich zu treffen. dachte ob du lust ein tasse kaffe zu trinken hätte? Und kannst du Schlittschuhe laufen btw? Grüsse Signe "

Og så fik jeg lige denne her tilbage - ikke lang tid efter, juhuu!
"morgen Signe, klar hätt ich lust, bin aber leider weit weit weg, in Vancouver. Hier ist es erst 5h morgens, aber ich bin schon wach, jetlag:) Nächste woche? LGM"
[Liebe Grusse M; red]

Mmm mmm mmmmm, jeg tror der er basis for en kaffe der! Bare ærgeligt at han nu skulle til Vancouver og at det snart er jul og dermed juleferie til Danmark, for jeg skal da vist lige skynde mig at smede mens jernet er varmt... Men mon ikke det kan lade sig gøre. Det lyder da som om han er positivt indstillet. Nu skal han bare lige tilbage fra Die USA, hehe. Næste uge? Ja, det tror jeg godt lige kan lade sig gøre!

Hvo intet vover intet vinder - det er hermed (næsten) bevist! Uhh det er et spændende spil!

En purpurprikdag - den 6. kalenderdag

Jeg er så lykkelig i dag.
Jeg går i glædesdille,
for himmlen er så stor og blå,
at hjertet bliver lille.
I dag er jeg så dejlig fri
for reflektionens tandbid.
Er blot en lille delirist,
en purpurprik af vanvid.

Det er et fantastisk digt! Og det passer perfekt på vinterhimmlen en solskinsdag. Om sommeren er himmlen ligesom lidt mere lavloftet.
Tænk også at kunne finde på udtrykket "En purpurprik af vanvid" - det er fantastisk.

Wie wäre es mit...

Hi. Es war sehr schön dich zu treffen. Dachte ob du mich vielleicht ein bisschen grammatik bebringen könnte. Wie wäre es mit morgen? Liebe grüsse Signe

Hvordan lyder det? Måske lidt stræberisk. Hvad med denne her:

Hi. Wir laufen schlitschue morgen abend. Hast du lust mitzukommen? Es würde mich freuen...

Men måske løber han ikke på skøjter... hmm.
Så er der den klassiske tilbage:

Hi. Es war sehr schön dich zu treffen gestern. Dachte ob du vielleicht einmal in diese woche mit mir ins cafe gehen wollte?

Er den bedst? Og grammatisk korrekt? Nej nok ikke. Jeg kunne også sende det hele. Men det lyder på den anden side nok lidt desperat. Men så er jeg da undskyldt for mine grammatiske fejl... Eller måske skal jeg bare droppe det og vente på, at han kontakter mig? Eller også skulle jeg i hvert fald vente med at skrive til i morgen. Det er også lidt desperat at skrive kl. snart elleve om aftenen ikk'. Måske skulle jeg bare lade vær. Eller måske skulle jeg gøre det og forsøge lykken...
ARGH - Måske skulle jeg bare være flittig og skrive til min computer i stedet! Den går i kun i sort, når den bliver træt af mig!

Accidentally in love

"...Never alone. No nooo. Come on, come on. Move a little closer. Come on, come on. I wanna hear you whisper. Come on, come on. Seattle down inside my loooove. Åhh åh. Come on, come on. Jump a little higher, Come on, come on, if you feel a little ligther. Come on, come on, Wee were once upon a time in love. Accidentally in love, accidentally in looove..."

Come on, come on! Sidder her til mit nyligt mp3-erhvervede Shrek2-soundtrack og hører "Accidentaly in love", mens jeg overvejer om, man skulle sms'e den der søde, ungarnske tysker, der bad om mit nummer forleden (og fik det) med en eller anden vag undskyldning om, at der var mange fester i Berlin. (Nå er der dét, hehe.) Eller skal jeg vente på, at han (muligvis) ringer/sms'er og hvad hvis jeg allerede ER taget hjem på juleferie? Come on, come on. Moove a little closer... hmm ja måske skulle man det...
Skal, skal ikke, skal, skal ikke. Hmm skal lave oplæg, skal, skal ikke...

Hvor svært kan det være?

Nogle dage er det bare svært at få taget sig sammen. Og jeg skal ikke gøre andet end at tage mig sammen. Helt ærlig, hvor svært kan det være!!! Tag dig sammen Signe. Nu for pokker! Oplægget skriver ikke sig selv, så tag dig nu sammen og skriiiv!
Jeg havde ellers en god aftale; løbeturen med Anne i morges blev droppet. Tilgengæld skulle vi ringe sammen kl. 7 og sige godmorgen, og igen kl. 8 og sige: "Sidder du også fuldt påklædt, med morgenmad i maven og bøgerne fremme?"
Det var da en god plan! Det virkede bare ikke.
Mærkeligt!

Den smukkeste løgn

Løgn

Det er løgn, hvad jeg skrev i det brev,
jeg brændte
at jeg tænker på dig hele tiden.
Men jeg tænker på dig det meste af
tiden

Det er også løgn, at jeg ikke kan sove:
Jeg sover udmærket, og drømmer
desuden
om andre kvinder

Men når jeg vågner, tænker jeg straks
på dig

De smukke kvinder, jeg ser på gaden,
klæder jeg af med øjnene, mens jeg forsøger
ikke at tænke på dig

Og jeg indånder deres duft til det
svimler for mig.

Men alle sammenligninger falder ud
til din fordelog min ensomhed

Henrik Nordbrandt - Drømmebroer

Hvis en mand nogensinde skriver sådan til mig, gifter jeg mig med ham!

Brunch og sushi

Mhmm efter at have spist brunch en hel dag, eksperimenteret med at lave kanelsnegle i en gasovn og snakket med 20 mennesker i et lille køkken, kan det være nødvendigt at gå ned og spise sushi. Så det gjorde vi! Mums mums.

Mænd er forøvrigt ligesom fisk; De kommer i stimer...

Kalendergave 4

(Følgende skal læses højt)
På Høje Tid

Det er på tide
vandet koger
jorden brænder
verden venter
da Alexander var på Cæcars alder
var han allerede Den Store
da Cæcar var i min alder
var han allerede færdig
de spildte ikke tiden
tiden spildte ikke dem
de brugte tiden som en skjorte
sov med den på
spiste med den på
blev begravet i den
og her sidder jeg
holder avis
holder jul
holder igen
lader bedrifter gå min næse forbi
i håbløs restance med opdagelser
verden venter ikke
da Mozart var fem år
da Jesus var tolv år
da Columbus lettede anker
da Homer
da Rembrandt
da Pasteur
da Darwin
da Dalgas
da Vinci
da Gama
Damokles
det er på høje tid
det er over tiden
min hat
min frakke
mine cykelspænder
det er nu eller aldrig!
- Benny Andersen

Åh jeg har travlt! Verden venter ikke. Min hat, mine cykelspænder, kom Anne, det er nu eller aldrig!
Vi skal spise Brunch. NU!

Et interessant fænomen

Det er moderne blandt berlinske mænd at barbere sig under armene og på bryskassen.
Hvor mærkeligt er det lige!

En hyggelig aften

Om lidt kommer Anne. Varmen er gået i hendes lejlighed, så vi har besluttet at spise hos mig og hun overnatter nok også. Og så kan vi jo liiige benytte lejligheden til at sladre lidt lave grammatik. Vores ugentlige sladregrammatikdag har været udskudt de sidste par uger pga. besøg hjemmefra, så nu skal vi lige up to date. Det var jo fredag i går og fest på historie, så der blev lavet mange interessante grammatiske brølere, som vi ubetinget skal have sladret om diskuteret igennem.
Det skal nok blive hyggeligt at hvile ud lave grammatik sammen med en god veninde denne lørdag aften.

Ohh ja hvem kan sove...

Nå ja, den MÅ til. Nu er jeg her. Bor i Berlin - og jeg har ovenikøbet en hest til nabo... Og ligesom digteren lider jeg af uforløst lidenskab...eller noget.

Titel og digter? Den er nem - I know. Gør mig glad og sig det nu:-)
(Jeg ved I kan Børn'lille)

Hesteklapren! Hesteklapren!
Hestesko og Hestehov!
Denne By er fuld af Heste.
Jeg skal sov. Hvem der sov!

Min Fornuft er som et Vindue,
der i Blæst slaar op og i.
Bare ikke disse Heste
evigt jog og jog forbi!

Hesteklapren! Hesteklapren!
Klang af Jærn og Klang af Sten!
Gennem Natten, gennem Natten
haster tusind Hesteben.

Endeløse Tog af Drosker,
Varskoraab og Kvindehvin.
Denne By er fuld af Kvinder.
Hvem kan sove i Berlin?

Kvindetrippen, Hestetrampen,
Hestevrinsken, Kvindehvin.
Kvindelige, raa Kentauer
hærger hver en Nat Berlin.

Hør, de braser mod Hotellet
og forcérer dets Entré.
Langs Terrazogulvet klinger
Flugten af en skræmt Portier.

Op ad Trappen, og ad Trappen
Bumper, dumper Hov og Sko.
En erotisk Hestestønnen
har forjaget al min Ro.

Løberen, den røde, bløde,
langs den mærke Korridor
Suger under Hestetravet
som en fugtig Mosejord.

Hør, da smælder det mod Døren
med en Kvindes høje Hæl,
Saa at Rædselsstriber rinder
ned ad Ryggen paa min Sjæl.

Og en Hoppe, bred og bullen,
løber Mulen dumpt imod,
Saa et Torskesmut af Afsky
plumper i mit vaagne Blod.

Hør, da brager det mod Døren
med en klodset Hestesko,
og mod Dørens Fyldning kysser
Kvindelæber sig til Ro.

Kvindekrop med Hestemule,
og med brune næsebor.
Intet Smil forhindrer Lysten.
Intet blik forhindrer Mord.

Hestekrop med Kvindebuste
og en Mine, hed af Lyst.
Den som hviler hos Kentauren,
faar ej Ro ved hendes Bryst.

Kvindelæber, Hestemuler,
aaben Mund og krænget Grin.
Denne By er fuld af Syner.
Hvem kan sove i Berlin?

Ihh altså, hvilken rytme. Det imponerer mig hver gang!

Et billede af giraffer og mig

Nå så fik jeg rodet lidt med billeder. Her er et fra en fest sidste uge. Rasmus og Jens fra DK, tjekkiske Ales, mig og en en eller anden hollandsk pige, som blev forfulgt og kysset på af mindst to forskellige fyre den aften...Lüstich

En eller anden dag bliver jeg bedre til at fumle med billeder, og så poster jeg et rigtig stjerneskønt et af...mig - hvem ellers. Men indtil da må I nøjes med udgivelser naturell

Et ganske lille fødselsdagsønske

Jeg har mødt en fyr!
Desværre har han ikke mødt mig. Han ved ikke engang hvad jeg hedder (Endnu!). Og jeg ved ikke hvad han hedder (Endnu). Men han ser godt ud og smiler vældigt sødt. Han smilede AD mig, da jeg kom styrtende ind til forelæsning 5 minutter for sent, og jeg tror også at han smilede AD mig, da det lykkedes mig at brage klapbordet ned to gange i træk, så det drønede i hele forelæsningssalen. Men han smilede TIL mig, da jeg lånte ham min kuglepen før han fik spurgt, og han smilede TIL mig, da han senere sagde ”Tjauw” og ”Vi ses”. ”Ja det kan du bande på, og hvis du har en kæreste skal hun holde godt fast!” siger jeg bare, for det er juletid og der er hjerter overalt, men det er koldt udenfor og jeg vil ha’ en at varme mig ved! Og så er der for øvrigt fest på historie i aften.

Tjoo jeg kan godt komme på mindst ét fødselsdagsønske…!

Fredag den 2. december og den 2. pakke

En gang om dagen er ensomheden så stor,
At man ikke kan stille noget op med den.
Og én gang er lykken.
Indimellem må man så se at få ordnet sine ting.
Søren Ulrik Thomsen.

Suk. Han er så vidunderlig prosarisk!
Og indimellem må man så nå til tennis og andet...God fredag:-)

Et lidenskabeligt blik til brødet

Da jeg kom ud fra supermarkedet i storcentret, drønsulten og fuldt belæsset med udsigt til en gåtur hjem, med alt for meget mel og mælk i bæreposen, strækker jeg lige hals engang og kigger. Jeg skulle nemlig lige tjekke bageren ud. Ikke ekspedienten, men brødet. Brødet var desværre udsolgt og bageren optaget, men det var den mandlige kunde tilsyneladende ikke.
Jeg kan godt blive lidt i tvivl, men jeg mener ikke, at jeg sendte brødet noget specielt lidenskabelig blik – højst lidt noterende. Men denne mandlige kunde kigger tilbage og smiler. Og han blev ved!
Han var vel midt i trediverne (mindst), havde slidte cowboybukser og langt hår (sig HVORNÅR lærer de at det ikke er pænt). Definitivt ikke min type.
Først smilede jeg høfligt igen. Han blev ved med at kigge og smile. Dernæst kiggede jeg mig over skulderen, for at se om der stod nogle dér. Det gjorde der ikke, men det havde tilsyneladende ingen effekt på manden. Til sidst endte jeg med at konkludere, at det måtte være hans 8-årige pigebarn, der rendte rundt foran mig, og det nok var hende han smilede til. Det var det ikke. Han gik nemlig uden. Jeg nåede at komme først ud af butikken, men følte stadig hans øjne i nakken hele vejen. Og ganske rigtigt, da jeg tager rulletrappen op, får jeg igen øjenkontakt. Den bryder jeg. Hvorefter jeg alligevel bliver nysgerrig; ”Kigger han stadig?” Og JA, det må man sige. Han går nemlig næsten baglæns og kigger på mig!
Hvad pokker har jeg lavet? Hvilket blik fik jeg sendt det brød?!?

Hvis jeg kunne få den effekt på fyrene på kommando ville det være hyl. Men dette her var bare mærkeligt.

1. pakke i kalenderen:

I dag er det December - Juhuu. NU må man komme i julehumør, bage brune kager og drikke gløg og glühwein.
Her er den første kalender-gave...
Og husk det nu. Nyd det og lad det smelte på tungen.
Og del det eventuelt med en anden:-) Ham her vidste i hver fald at nyde tosomhedens glæder...

Hen over Torv og Gade,
Hvor Sneen laae, den hvide,
Belyst af Nattens Maane,
Jeg saae dig hastig skride.

I eventyrlig Skjønhed,
Krystalklar, straalte Staden,
Og som et magisk Luftsyn
Blændede Slotsfaçaden.

Om dine Hænder vandt sig
Muffen, den lykkelige,
Og om dit Knæ jeg hørte
Den glatte Silke skrige.

Dit Aandepust, usynligt
Ellers som Rosenduften,
Nu strømte gjennem Sløret
En Sølvsky ud i Luften.

Sig syngende lod Sneen
Af dine Fødder trykke,
Og paa det bløde Teppe
Henflagrede din Skygge.

Jeg saae den hastigt svæve
Over den glimmerhvide,
Ætherisk-rene Flade —
En anden ved dens Side.

Det var min egen Skygge!
Den skyndte sig utrolig —
Jeg havde aldrig seet den
Saa langstrakt og urolig.

Den nærmed sig forvirret —
Den lod — det er det Sande —
Sit eget sorte Væsen
Med dit sig kjælent blande.

De svulmede — Canova
Ei bedre Grupper skabte —
Imellem blev de borte,
Naar Maanens Lys sig tabte.

Og kom igjen tilsyne
I Stillinger — o Lykke,
Mit Kjød og Blod maa savne,
Men opnaaes af min Skygge!

Han er så fantastisk lummer, at man næppe tror det. Jeg kan ikke stå for disse naturskønne skalkeskjul, som han bruger til at skrive de mest erotiske, rødmende digte.
Han var helt sikkert glad for kvinder. Hvem han så var...? Ha ha ha ha.