Farvel - og tak for fisk

Det er længe siden jeg har skrevet mit sidste indlæg.
Jeg er for længst kommet tilbage til Danmark.
Jeg har for længst pakket mine sager ud hjemme hos mor og far.
Jeg har længe gået og glædet mig til at få mit gamle værelse i Valby tilbage og jeg har for længst glemt alle mine venner og veninder i Berlin. Næsten da.
Eller overhovedet ikke, egentlig.
Men jeg er virkelig for alvor hjemme nu. Mentalt og fysisk og jeg er glad dertil. Jeg har fået en kæreste. Jeg har fået et godt studenterjob. Jeg har alle mine dejlige veninder og familie og jeg har næsten bestået alle mine eksaminer. Desuden skinner solen, syrenerne blomstrer og jeg har egentlig alt for travlt med at have det sjovt til at skrive blogindlæg.
Denne blog skulle egentlig have haft undertitlen "En Berlinerdagbog", for det var sådan den var tænkt. Et blik ind i mit liv og hoved mens jeg var i Berlin. En læseoplevelse for andre og et erindringssted til mig selv. Men nu hvor jeg er kommet væk fra Berlin, er jeg også kommet væk fra bloggen.
Dette er altså mit sidste indlæg. "Farvel - og tak for fisk" som delfinerne siger, da de forlader den synkende klode i The hitchhikers guide to the galaxy. Tak fordi I læste med.

Fernsehenturm - Mit yndlingstårn for altid

Signe flytter! - Berlin i chok

...eller; "Superskurken Signe slår til". Jeg ved ikke helt hvilken af de to overskrifter jeg bedst kan lide. De lægger på sin vis op til forskellige fortolkninger. Måske kan jeg egentlig bedst lide: "Hun kom, hun så, hun sejrede - og forlod stedet da der ikke var mere at udrette". Ja, noget i den stil.

Nå men rygtet taler sandt!
Jeg flytter.
I'm out of here.
Ich ziehe auf.
Asta la vista, baby, osv.
Fra den 1. juni rykker jeg pælene op og tager tilbage til Danmark. "Hov" vil nogle måske sige, "havde hun ikke eksamener i slutningen af juni? Er det ikke en hel måned for tidligt?" "Og jo, venner", siger jeg så, "det er ganske rigtigt". Og det er så her at det med superskurken kommer ind i billedet. Superskurken - det er mig. Jeg er et ondt, ubetænksomt og oversocialt menneske, der har haft flere gæster end min sambo kan billige. En dag da Anne så kom lidt uanmeldt på besøg, blev det Sigrid for meget. Signe fik smæk og blev lagt i seng - eller på is. "Enten rykker Anne ud nu, eller du flytter med!" lød dommen over den skyldige. Og Signe sænkede hovedet og tænkte.

Ja jeg tænkte. Jeg tænkte mig om i cirka en halv time: Jeg tænkte, at jeg i virkeligheden har mere lyst til at være i Danmark for tiden. At det har været skønt at bo hernede, men at jeg længes hjem. At jeg jo strengt taget i behøøøver at være til undervisningen, da der ikke er mødepligt. At jeg jo bare kan komme tilbage og tage mine eksamener i slutningen af juni. Ja - det hele passer faktisk. Jeg havde bare ikke set muligheden før.
Sigrid er helt klart sur på mig og vil ikke tage imod hverken undskyldning eller vin og jeg længes for det første hjem og har for det andet ikke lyst til at gå en hel måned op og ned af et surt kvindemenneske. Jeg tar hende derfor på ordet.
Jeg har tænkt mig at undskylde pænt, at jeg har generet hende for det var virkelig ikke meningen. Og så vil jeg give hende ret i at det nok er bedst, at jeg flytter ud om 3 dage.
Jeg har på fornemmelsen, at det kun var tomme trusler fra hendes side - men jeg synes det er en god ide hun kom med dér.
Jeg flytter altså ud pr. 1. juni. "Tschüss Berlin - Gutentag Copenhagen!" siger jeg bare. Nu skal jeg hjem - og jeg glæder mig!

Tordenvejrssludder

Det regner og tordner udenfor. Jeg burde egnetlig spise pandekager og drikke tordenkaffe, men det gjorde jeg på den anden side i går. Men der regnede det også! Tilgengæld strålede solen i morges fra en skyfri himmel da jeg var ude og spille tennis. Det gjorde den også da jeg sad og sov på biblioteket, fordi jeg efter tennis var ude og løbe. Jeg var forøvrigt også ude at løbe i går. Jeg kan ikke tåle alt det løberi. Jeg blir' så fantastisk træt og må sove middagslur hele tiden; på biblioteket, i min seng, i lænestolen... ak ja - det er det rene morfar. Men jeg er blevet indviklet i en aftale om at løbe Erimitageløbet i år, selvom jeg kun havde planlagt at vinke. Så jeg må squ hellere få løbet lidt.
Måske skulle jeg løbe ned og købe ind. Det ville måske være smart. Så kunne jeg også få aftensmad denne aften... Og uden mad og drikke duer heltinden som bekendt ikke.

En loppemarkedshistorie

"Hvad skal du ha' for dem her" spør' jeg og hiver et par blå konesko med hæl og rød klap frem. De er ret specielle, men til det rigtige tøj, superfede. "Halvfjerds" siger Manden uden at blinke. "Halvfjerds!" nærmest råber jeg, "Det kan du ikke mene!" Men jo - det mener han og jeg tænker opgivende at dem får jeg da så aldrig pruttet ned i et overkommeligt prisleje. Men alligevel, de VAR jo fede, så jeg gør et forsøg inden jeg smutter. "Jeg vil gi dig tyve" siger jeg resolut og tænker at så kan jeg jo se hvor langt jeg kan få pruttet dem ned. Femogtredive er omkring hvad jeg regner med jeg kan få dem ned på hvis jeg er god. Derfor blinker jeg også lidt forvirret da han uden at tøve siger "Top." "Fedt nok", tænker jeg, dem tar jeg så.
Jeg roder bunken igennem for at finde dem igen, og tror et kort panisk sekund at en anden har taget dem. Men de er der heldigvis stadig. Da jeg kommer hen til manden igen siger han "Troede du at de kostede halvfjerds?" "Huh?!?" ja det troede jeg jo ærligt talt. "Nå, men de koster sytten". Argh, sytten euro!!! Og her har jeg budt tyve! Ja så kan jeg da godt forstå at han slog til så hurtigt. "Earj" siger jeg, "så vil jeg hverken give tyve eller sytten" og føler mig ærlig talt lidt pinligt berørt. "Giv mig dem for 15 så jeg stadig føler at jeg har gjort en ok handel" ber jeg. Det går han så med til og griner lidt af mig. "Jo" forklarer han mig "det var hans ven der gjorde ham opmærksom på at jeg nok havde hørt fejl". Vi sludrer lidt om vind og vejr og vender nu og da tilbage til historien. Vi griner allesammen lidt, men jeg synes stadig det er lidt pinligt.
Da jeg går videre tænker jeg at det jo er meget venligt af ham at oplyse mig om at jeg har hørt forkert. Og jeg sparede da også fem euro i forhold til hvad jeg ville give. Men alligevel; hvis han havde ladet mig blive i troen ville jeg have følt at jeg VIRKELIGT havde gjort en go' handel.
I stedet har jeg nu fået en god historie.
Men jeg VED stadig ikke hvordan jeg kunne tro at nogle ville tage 70 euro for et par loppemarkedessko... tsk.








Her er de så - loppemarkedsskoene. Sammen med to historieske romaner og en bog med udvalgte værker af Heinrich Heine. Dem fik jeg nu pruttet anstændigt ned med en trediedel.

Sushi og Gandprix!

Og så var der jo melodigranprix!
Jeg havde egentlig glemt alt om det, men efter at have været på sushirestaurant med Hilda og hendes schweiziske veninde Corina, dumpede vi ind i en bøssecafe med storskærm og grandprix. Seeeehr gut! De udlovede ovenikøbet præmier til dem der kunne gætte vinderen.
Jeg gættede så vinderen så at sige. Jeg stemte nemlig på Finland med deres mærkelige Heavyrock-monsterband Lordi, men turde alligevel ikke skrive det på sedlen. Jeg tippede derfor Rumænien, men kom til at skrive Ukraine på....! Ups. For hende ukraineren var da en bimbo uden lige, og jeg regnede bestemt ikke med at de vandt. Men det gjorde Rumænien nu heller ikke, og godt det samme, for førstepræmien var en birolle i et teaterstykke der skal sættes op i juli... Hehe kunne måske have været sjovt - men så alligevel - jeg ville alligevel ikke have været der. Men hold op nogle kostumer de finnere havde på. De var jo som taget ud af en "Buffy" eller "Angel"-serie! Det minder mig lidt om da Jakob Haugaard blev valgt ind i Folketinget, for de kunne jo egentlig ikke synge. Men det et sejt sceneshow!

Det har i det hele taget været en UHMM-fredag/lørdag. Havde besøg af Hilda i går og vi spiste ude, lejede to film og tøsede den. Hun blev og sov, og i dag har vi været på café, lejet endnu en film, nemlig "Shall we dance" med Richard Gere, Jennifer Lopez og Susan Saradon. "UHM" siger jeg, den var bare go'! Jeg må ha' den, eje den og se den igen! Og så vil jeg forøvrigt gå til dans.
I morgen står den så på brunch og loppemarkede klokken 11, så - nåja, der er ingen grund til at lave mad når man kan spise ude, vel?

La' nu vær'

Der er en million gode grunde til at at jeg burde lade vær'. For eksempel at jeg ikke kan koncentrere mig bagefter. At jeg er mega træt bagefter. At jeg bliver øm i kroppen bagefter.
Hvorfor kan jeg ikke bare la' vær'!
Læg så den bog Signe og gå i seng i ordenlig tid. Klokken 5 er definitivt for sent!

Endnu en solstråle

Ihhh hvor har det regnet i dag! Regnet og regnet og regnet flere timer i træk. Jeg har siddet på øvertste etage på uni og set ned på kastanjetræerne i gården, der tilgengæld duftede op til mig. Ahhh duften af sommerregn! Hele Berlin er som renvasket nu med frisk og klar luft, så man rigtig kan dufte alle træerne der lige nu blomstrer på fulde drøn. Og regnvejret har samtidig været så hensynsfuldt at vente med at begynde til jeg var på uni og stoppe sådan næsten da jeg skulle hjem igen. Og det er stadig næsten tyve grader. Uhmm ja.
Og så til dagens solstrålehistorie; jeg har talt med min professor i dag og jeg skal hverken skrive mig på en tilstedeværelsesliste (det lyder nu pænere på tysk; anwesenheitsliste) eller gå til eksamen. Jeg skal rent faktisk kun troppe op i slutningen af juni og sige "Hej, jeg har deltaget i dit kursus" og så får jeg mit bevis! Der er altså ikke nogen der tjekker om jeg har været der, men jeg kommer nu alligevel. Det handler nemlig om Berlin og Brandenbourg i gamle dage og det er pænt interessant. Men det er stadig lige 3 gratis ETCS-point - I liiiiike!
Og kom så ikke og sig at tyskerne er regelrette - ikke altid i hvert fald.

Vandmelon i Berlin

Livet er godt

...men er der egentlig nogle der gider høre solstrålehistorier? Nå men hvis ikke, så blad videre. Ellers, så hør lige alt det gode der er sket for mig på det sidste;

Jeg spist superlækker mad de sidste mange dage.
Jeg har siddet på en flodbred og spyttet vandmelonkerner i hovedet på en fyr og set solen gå ned.
Jeg har været i Zoologische Garten og se på dyr.
Jeg har været i Reichtag og se kuplen.
Jeg har været i Friedericheins Volkspark og hygge.
Jeg har set en god animationsfilm ("If you got any poh, fling it now!")
Jeg er haft besøg af en dejlig fyr som synes jeg er sød.
Jeg har fået en ugentlig tennisaftale.
Jeg har fået et studenterjob når jeg kommer hjem.
Jeg har lige fået en sms fra min tidligere sambo om at "mit" værelse står tomt fra d. 1 juli og at jeg er mere end velkommen tilbage.
HURRA:-)