Signe flytter! - Berlin i chok

...eller; "Superskurken Signe slår til". Jeg ved ikke helt hvilken af de to overskrifter jeg bedst kan lide. De lægger på sin vis op til forskellige fortolkninger. Måske kan jeg egentlig bedst lide: "Hun kom, hun så, hun sejrede - og forlod stedet da der ikke var mere at udrette". Ja, noget i den stil.

Nå men rygtet taler sandt!
Jeg flytter.
I'm out of here.
Ich ziehe auf.
Asta la vista, baby, osv.
Fra den 1. juni rykker jeg pælene op og tager tilbage til Danmark. "Hov" vil nogle måske sige, "havde hun ikke eksamener i slutningen af juni? Er det ikke en hel måned for tidligt?" "Og jo, venner", siger jeg så, "det er ganske rigtigt". Og det er så her at det med superskurken kommer ind i billedet. Superskurken - det er mig. Jeg er et ondt, ubetænksomt og oversocialt menneske, der har haft flere gæster end min sambo kan billige. En dag da Anne så kom lidt uanmeldt på besøg, blev det Sigrid for meget. Signe fik smæk og blev lagt i seng - eller på is. "Enten rykker Anne ud nu, eller du flytter med!" lød dommen over den skyldige. Og Signe sænkede hovedet og tænkte.

Ja jeg tænkte. Jeg tænkte mig om i cirka en halv time: Jeg tænkte, at jeg i virkeligheden har mere lyst til at være i Danmark for tiden. At det har været skønt at bo hernede, men at jeg længes hjem. At jeg jo strengt taget i behøøøver at være til undervisningen, da der ikke er mødepligt. At jeg jo bare kan komme tilbage og tage mine eksamener i slutningen af juni. Ja - det hele passer faktisk. Jeg havde bare ikke set muligheden før.
Sigrid er helt klart sur på mig og vil ikke tage imod hverken undskyldning eller vin og jeg længes for det første hjem og har for det andet ikke lyst til at gå en hel måned op og ned af et surt kvindemenneske. Jeg tar hende derfor på ordet.
Jeg har tænkt mig at undskylde pænt, at jeg har generet hende for det var virkelig ikke meningen. Og så vil jeg give hende ret i at det nok er bedst, at jeg flytter ud om 3 dage.
Jeg har på fornemmelsen, at det kun var tomme trusler fra hendes side - men jeg synes det er en god ide hun kom med dér.
Jeg flytter altså ud pr. 1. juni. "Tschüss Berlin - Gutentag Copenhagen!" siger jeg bare. Nu skal jeg hjem - og jeg glæder mig!

Tordenvejrssludder

Det regner og tordner udenfor. Jeg burde egnetlig spise pandekager og drikke tordenkaffe, men det gjorde jeg på den anden side i går. Men der regnede det også! Tilgengæld strålede solen i morges fra en skyfri himmel da jeg var ude og spille tennis. Det gjorde den også da jeg sad og sov på biblioteket, fordi jeg efter tennis var ude og løbe. Jeg var forøvrigt også ude at løbe i går. Jeg kan ikke tåle alt det løberi. Jeg blir' så fantastisk træt og må sove middagslur hele tiden; på biblioteket, i min seng, i lænestolen... ak ja - det er det rene morfar. Men jeg er blevet indviklet i en aftale om at løbe Erimitageløbet i år, selvom jeg kun havde planlagt at vinke. Så jeg må squ hellere få løbet lidt.
Måske skulle jeg løbe ned og købe ind. Det ville måske være smart. Så kunne jeg også få aftensmad denne aften... Og uden mad og drikke duer heltinden som bekendt ikke.

En loppemarkedshistorie

"Hvad skal du ha' for dem her" spør' jeg og hiver et par blå konesko med hæl og rød klap frem. De er ret specielle, men til det rigtige tøj, superfede. "Halvfjerds" siger Manden uden at blinke. "Halvfjerds!" nærmest råber jeg, "Det kan du ikke mene!" Men jo - det mener han og jeg tænker opgivende at dem får jeg da så aldrig pruttet ned i et overkommeligt prisleje. Men alligevel, de VAR jo fede, så jeg gør et forsøg inden jeg smutter. "Jeg vil gi dig tyve" siger jeg resolut og tænker at så kan jeg jo se hvor langt jeg kan få pruttet dem ned. Femogtredive er omkring hvad jeg regner med jeg kan få dem ned på hvis jeg er god. Derfor blinker jeg også lidt forvirret da han uden at tøve siger "Top." "Fedt nok", tænker jeg, dem tar jeg så.
Jeg roder bunken igennem for at finde dem igen, og tror et kort panisk sekund at en anden har taget dem. Men de er der heldigvis stadig. Da jeg kommer hen til manden igen siger han "Troede du at de kostede halvfjerds?" "Huh?!?" ja det troede jeg jo ærligt talt. "Nå, men de koster sytten". Argh, sytten euro!!! Og her har jeg budt tyve! Ja så kan jeg da godt forstå at han slog til så hurtigt. "Earj" siger jeg, "så vil jeg hverken give tyve eller sytten" og føler mig ærlig talt lidt pinligt berørt. "Giv mig dem for 15 så jeg stadig føler at jeg har gjort en ok handel" ber jeg. Det går han så med til og griner lidt af mig. "Jo" forklarer han mig "det var hans ven der gjorde ham opmærksom på at jeg nok havde hørt fejl". Vi sludrer lidt om vind og vejr og vender nu og da tilbage til historien. Vi griner allesammen lidt, men jeg synes stadig det er lidt pinligt.
Da jeg går videre tænker jeg at det jo er meget venligt af ham at oplyse mig om at jeg har hørt forkert. Og jeg sparede da også fem euro i forhold til hvad jeg ville give. Men alligevel; hvis han havde ladet mig blive i troen ville jeg have følt at jeg VIRKELIGT havde gjort en go' handel.
I stedet har jeg nu fået en god historie.
Men jeg VED stadig ikke hvordan jeg kunne tro at nogle ville tage 70 euro for et par loppemarkedessko... tsk.








Her er de så - loppemarkedsskoene. Sammen med to historieske romaner og en bog med udvalgte værker af Heinrich Heine. Dem fik jeg nu pruttet anstændigt ned med en trediedel.

Sushi og Gandprix!

Og så var der jo melodigranprix!
Jeg havde egentlig glemt alt om det, men efter at have været på sushirestaurant med Hilda og hendes schweiziske veninde Corina, dumpede vi ind i en bøssecafe med storskærm og grandprix. Seeeehr gut! De udlovede ovenikøbet præmier til dem der kunne gætte vinderen.
Jeg gættede så vinderen så at sige. Jeg stemte nemlig på Finland med deres mærkelige Heavyrock-monsterband Lordi, men turde alligevel ikke skrive det på sedlen. Jeg tippede derfor Rumænien, men kom til at skrive Ukraine på....! Ups. For hende ukraineren var da en bimbo uden lige, og jeg regnede bestemt ikke med at de vandt. Men det gjorde Rumænien nu heller ikke, og godt det samme, for førstepræmien var en birolle i et teaterstykke der skal sættes op i juli... Hehe kunne måske have været sjovt - men så alligevel - jeg ville alligevel ikke have været der. Men hold op nogle kostumer de finnere havde på. De var jo som taget ud af en "Buffy" eller "Angel"-serie! Det minder mig lidt om da Jakob Haugaard blev valgt ind i Folketinget, for de kunne jo egentlig ikke synge. Men det et sejt sceneshow!

Det har i det hele taget været en UHMM-fredag/lørdag. Havde besøg af Hilda i går og vi spiste ude, lejede to film og tøsede den. Hun blev og sov, og i dag har vi været på café, lejet endnu en film, nemlig "Shall we dance" med Richard Gere, Jennifer Lopez og Susan Saradon. "UHM" siger jeg, den var bare go'! Jeg må ha' den, eje den og se den igen! Og så vil jeg forøvrigt gå til dans.
I morgen står den så på brunch og loppemarkede klokken 11, så - nåja, der er ingen grund til at lave mad når man kan spise ude, vel?

La' nu vær'

Der er en million gode grunde til at at jeg burde lade vær'. For eksempel at jeg ikke kan koncentrere mig bagefter. At jeg er mega træt bagefter. At jeg bliver øm i kroppen bagefter.
Hvorfor kan jeg ikke bare la' vær'!
Læg så den bog Signe og gå i seng i ordenlig tid. Klokken 5 er definitivt for sent!

Endnu en solstråle

Ihhh hvor har det regnet i dag! Regnet og regnet og regnet flere timer i træk. Jeg har siddet på øvertste etage på uni og set ned på kastanjetræerne i gården, der tilgengæld duftede op til mig. Ahhh duften af sommerregn! Hele Berlin er som renvasket nu med frisk og klar luft, så man rigtig kan dufte alle træerne der lige nu blomstrer på fulde drøn. Og regnvejret har samtidig været så hensynsfuldt at vente med at begynde til jeg var på uni og stoppe sådan næsten da jeg skulle hjem igen. Og det er stadig næsten tyve grader. Uhmm ja.
Og så til dagens solstrålehistorie; jeg har talt med min professor i dag og jeg skal hverken skrive mig på en tilstedeværelsesliste (det lyder nu pænere på tysk; anwesenheitsliste) eller gå til eksamen. Jeg skal rent faktisk kun troppe op i slutningen af juni og sige "Hej, jeg har deltaget i dit kursus" og så får jeg mit bevis! Der er altså ikke nogen der tjekker om jeg har været der, men jeg kommer nu alligevel. Det handler nemlig om Berlin og Brandenbourg i gamle dage og det er pænt interessant. Men det er stadig lige 3 gratis ETCS-point - I liiiiike!
Og kom så ikke og sig at tyskerne er regelrette - ikke altid i hvert fald.

Vandmelon i Berlin

Livet er godt

...men er der egentlig nogle der gider høre solstrålehistorier? Nå men hvis ikke, så blad videre. Ellers, så hør lige alt det gode der er sket for mig på det sidste;

Jeg spist superlækker mad de sidste mange dage.
Jeg har siddet på en flodbred og spyttet vandmelonkerner i hovedet på en fyr og set solen gå ned.
Jeg har været i Zoologische Garten og se på dyr.
Jeg har været i Reichtag og se kuplen.
Jeg har været i Friedericheins Volkspark og hygge.
Jeg har set en god animationsfilm ("If you got any poh, fling it now!")
Jeg er haft besøg af en dejlig fyr som synes jeg er sød.
Jeg har fået en ugentlig tennisaftale.
Jeg har fået et studenterjob når jeg kommer hjem.
Jeg har lige fået en sms fra min tidligere sambo om at "mit" værelse står tomt fra d. 1 juli og at jeg er mere end velkommen tilbage.
HURRA:-)

Det gode vejr og det hårde liv...

Ja jeg er ked af det, men vejret er simpelthen for godt til at jeg kan sidde inde og skrive blogs. Derfor den lidt uregelmæssige gang. Men nu har jeg også fået lidt for meget sol, så nu bli'r jeg NØDT til at sidde inde, og så kan jeg jo ligeså godt blogge:-)
Altså; Igår - alt for mange timer ude i solen på uni. Min forelæsning fra 12-14 var aflyst, og den næste "kom jeg til" at komme for sent til. Ikke meget, ikke meget... kun en time ca. Iris var der også den ganske tid, og nu tror jeg så at jeg skal holde lidt pause fra hende. Hun er meget sød bevares, men åhh så ung og lidt pjevset, og så slog det mig lige i går; Vi har egentlig heller ikke meget at tale om. Hvis jeg bare kunne speedsnakke på tysk ligeså nemt som på dansk, så havde det nok ikke været det store problem, men jeg erkender at teten lidt er op til hende.
Nå, men jeg flygtede til Bordtennisundervisning, hvor der godt nok ikke er så meget undervisning - faktisk ikke noget overhovedet, men hwo cares, i det mindste får jeg spillet.
Rasmus og jeg gentog så også tricket fra sidste torsdag og drønede ned på Helmolts platz, hvor vi spillede bordtennis til det blev mørkt hvorefter vi ordnede Danmarks politiske situation hen over en øl og en Apfelschorle. Uhmm ja, det var nice.
Og i aften skal vi grille i Friedericksheins Volkspark, Rasmus og jeg, og Einar og Clelia og en hele masse andre hoveder fra sprogkurset. Arhh ja - livet er hårdt hernede;-)
...eller noget

Strandbar, grill og sol og sommer!

Tænk så er der allerede gået en uge til næsten!
Eller... det er der ikke, men i morgen er det torsdag og så nærmer weekenden sig. Især for mig, for jeg har ingen timer fredag hehe.
Her i Berlin brager solen ned fra en skyfri himmel og det er i hvert fald 25 grader varmt. Nøøj der er skønt og nøøj jeg har ligget meget i gården på Humboldt og solen og hygget sammen med venner og bekendte under påskud af at læse. Ja den er go' - man tar sine papirer med ud (så har man dem at sidde på) og lidt efter er man godt i snak! I går brugte jeg således...hmm... 3 timer efter undervisningsfri på bare at kvidre og sladre. Derefter fik jeg småtravlt med at komme hjem og ud at løbe på rulleskøjter, hvor jeg sladrede endnu mere med min nye rulleskøjteveninde Anja. Ja nu har vi udvekslet numre og ideer om at tage ud og rulle sammen. Hver søndag nat skulle der f.eks. være rulleskøjteaften i Berlin, hvilket jeg unbedingt må prøve!

Nu er jeg så lige kommet hjem fra grilaften i Mauerpark og klokken er ti og jeg har siddet i nederdel og bluse hele aftnen. Ja det er DEJLIGT! Før det mødtes jeg med Iris i gården på Humboldt (igen) hvorefter vi gik ud og spiste is og gik på strandbar - en udendørs cafe/bar der ligger ned til Spree med sand på jorden og liggestole og palmer. Dejligt var dét! Åhh ja.
Og så var det så at vi tog ind til Mauerpark og mødtes med Jochen og et par af hans venner. I Mauerpark griller folk lystigt og når man så er færdig, ja så går man hen og tømmer sine kul ned i en kontainer der står der til det samme. Når der er varme kul nok i begynder det at ryge enormt meget ud gennem sprækkerne og så kommer brandvæsnet og politiet og hælder vand i. Således også i aftes med yndig akkompagnement af en sækkepipemand i skotsk nationaldragt mens en enkelt hippiefuld dame dansede til. He det var yndigt!

En dag i Potsdam mv. :-)

Nøj har jeg haft en god dag!!! Ja det har jeg (Jeg har i det hele taget haft en fantastisk weekend). Jeg har nemlig temmeligt spontant og uplanlangt været i Postdam og cykle rundt i alle parkerne dér sammen med min nye ven Jochen i dag.
Vi har set Sans Soussi (næsten rigtigt stavet og betydende "Uden sorger" hvilket jeg finder er et ret poetisk navn til et slot), cyklet rundt ved vandet, drukket milchkaffe, spist is og set en masse andre slotte og fine træer. Det tog kun sammenlagt (med togtur - ½time hver vej) 5 timer og det blev planlagt lidt over middag:-)
Der er bare SÅ smukt dér, med parkerne, vandet og alle småslottene der er drysset yndigt ud over det hele! Vejret var perfekt med strålende sol, tilpas vind og få skyer. Blomsterne var alle sprunget ud, tulipantræerne "blühte" og det var bare så helt fantastisk dejligt at være ude i solen, dufte træerne, vandet og sommeren i det hele taget at jeg blev ved at sige "Åh es ist schön, ahh wie hübch" og "Ohh es riecht gut" (ihh hvor det er skønt, pænt og lugter godt") til Jochens store morskab. Ja til sidst begyndte han at lære mig nogle synonymer så jeg har lidt at vælge imellem. Dér ER da hübsch ikke sandt! Det sidste billede er forøvrigt taget af det sted hvor de 4 sejrsmagter sad og delte Berlin og Tyskland mellem sig! Ret interessant.
Ja det har i det hele taget været en interessant dag og en skæg weekend! I fredags var jeg med Rachel i Tiergarten og drikke kaffe og spise kage.
Derefter var jeg med Rasmus i Kreuzberg for at høre "Whomadehwo" i "103klub" hvor han stod på gæstelisten... eller dvs. Det gjorde han åbenbart ikke alligevel, så vi kunne ikke komme ind gratis. Eller dvs; det kunne vi godt alligevel, så glade var vi. Ind og høre "Whomadewho"... eller dvs; de kom aldrig på, så klokken halv tre tog vi hjem igen. Men det var hyggeligt og sjovt og i går var jeg først med Iris i parken og læse
, derefter på strandbar ved Spree og endelig til middag og fest m Rachel og de andre hoveder fra sprogkurset. Til festen mødte jeg forøvrigt for første gang en franskmand der havde både ironi og sarkasme! Helt nyt;-)
Og nå ja; så er jeg blevet inviteret til fødselsdagsfest i aften hos Jochen (Jeg MÅ altså lære at sige hans navn!) Jeg tar nok et smut forbi når jeg har drukket kaffe med Hilda.
Vi ses:-)

En vifte for lidt...

Aj aj aj hvor er det dejligt vejr idag! Det er VARMT VARMT og solen skinner fra en skyfri himmel! Jeg har været ude og ligge på græsset med tæppe og bøger (som OM jeg fik læst), men det er næsten for varmt! Men jeg er jo ikke meget for at trække mig tilbage i skyggen, nææ hvad jeg mangler er et par mænner med vifter. Ihh ja, man skulle have været rig; Kejserinde, dronning eller sådan noget. Så kunne man have små søde slaver til at vimse omkring med kold limonade og vindruer og et par lækre mænner til at stå og vifte. Aah ja, jeg kan se det for mig...
Desværre har jeg ikke lige mulighed for den slags her. Ja, folk ville sikkert også glo noget hvis jeg pludselig troppede op med tæppe, mænner, vifter og påfugle på Helmholts Platz. Ak ja. Jeg bliver nok nødt til at købe mig en vifte selv. Desværre. Jeg havde ellers en rigtig god vifte engang, ja, man kunne kalde det en ynglingevifte, men den har jeg mistet i København et sted.

Bordtennis og øl!

Ja så er jeg blevet verdensmester i bordtennis og fik banket alle de andre godt igennem! ...eller dvs... Nå nej, ikke helt vel. Men nu har jeg heller ikke haft et bat i hånden de sidste seks år, så dét taget i betragtning var jeg ikke helt ringe. At jeg så mødte op direkte fra uni med nederdel og solbriller i håret, mens alle de andre stod fit og parat i grimme T-shirts og løbesko (Ok HVOR meget træningstøj kræves det for at spille bordtennis?!?) det var så bare en mere chikket pointe fra min side. Altså.
Desværre var det altså ikke just undervisning vi fik. Mere bare nogle borde og en modstander. Så jeg har stadig ikke lært at smashe eller skrue bolden. Hvis der er nogle der har forslag så kom endelig.
Men så mødtes jeg med Rasmus på Helmolts Platz her til aften og spillede mere bordtennis og nøj hvor var det hyggeligt, og nøj hvor vi snakkede og nøj hvor var det varmt i vejret. Så efter en times tid endte vi på cafe med hver vores "Hefe"-øl og det var bare dejligt og sydlandsk og hyggeligt. Lige indtil der kom én og spillede romantiske sange på sin harmonika. SÅ gik vi.
Men udfordres skal han igen og måske begynder vi også at spille m point engang;-)
Skål for en god sommeraften!!!

Nyt hår = nyt liv?

Nå, så fik jeg nyt hår. Der kan man se. Det er blevet kortere, men ikke SÅ kort og jeg er egentlig meget godt tilfreds. Det lykkedes frisøren at slippe fra det med æren i behold, til trods for at hun ligesom overhørte at jeg får krøller ved tindingerne og at jeg har temmelig meget hår på knolden. Jeg tror ikke det blev helt som hun havde forestillet sig, men som sagt er jeg egentlig godt tilfreds. Og bliver jeg helt træt af det, kan jeg jo bare barbere mig skaldet;-) ...eller noget.



Og så har jeg fået købt mig et bordtennisbat og er nu i vanlig overmodig stil i gang med at udfordre alle bekendte og ubekendte på min vej:-D Men jeg starter til bordtennis via Humboldt i morgen, så jeg skal NOK blive go'!
Den nye seje Signe - nu med bat!

At låne eller ikke låne

ARHHG! ARGH altså. For satan da! Uhh jeg blev irriteret i dag. Ja, jeg blev faktisk lidt gal.
Nu er jeg vokset op med et par meget gode naboer der nærmest er familie og følgelig kommer og går man hos hinanden regelmæssigt og man låner også gerne ting, både ud og med. Følgelig; Jeg låner gerne ting, og jeg låner dem også gerne ud.
Min irritation startede imidlertid da jeg kom hjem fra Danmark i går eftermiddags og så min peanutbutter fuldstændig skrabet i skraldespanden. Den var ny før weekenden, men nu var den så tom som den ku' blive. Jeg skulle ellers have haft den til morgenmad (bl.a. - bare rolig;), men ok, sådan skulle det ikke være. Det blev først værre da jeg kom hjem fra uni, lige skulle skynde mig at lave en tærte og så købe ind mens den stod i ovnen. For de 4 æg jeg havde før jeg rejste var pludselig væk. Pist verschwunden! Det samme med løgene og gulerødderne, og også de der mange små flødeboller jeg alligevel ikke kunne lide.
Dér røg min plan. Der røg min aftensmad. Og jeg bliver altså sur når jeg ikke får mad. Det være sig morgenmad, frokost eller aftensmad! Især når det ikke er min skyld, men min sambo der er gået i sagerne. UDEN at sige noget. Vi sad ovenikøbet sammen i går og spiste. Hun kunne da godt have sagt; "Øhh Signe, jeg kom forøvrigt til at spise din peanutbutter..."
Det ku godt være at jeg ville have sagt "Den hele!?" med lidt vantro i stemmen. Så kunne hun have sagt "Øh ja, og dine æg." "Dem alle!?" ville jeg have sagt, lidt mere vantro. "Ja og jeg snuppede forøvrigt også lige resten af dine løg og gulerødderne. Og flødebollerne nu jeg var i gang", ville hun sige med lidt beklagelse i stemmen. "Men jeg har også kærestesorg, og ligger under tæppet, hvis jeg ikke tager lange varme karbade". "Ok" ville jeg have sagt, "Det er helt i orden. Jeg er glad for at du fortalte det, så jeg kan få købt ind" Og så ville jeg have spurgt til kæresten og sorgen og alt det der, og det havde været fint.
Men nu nøjedes hun med at fortælle om kæresten, eller rettere ikke-kæresten og jeg måtte nøjes med sydende og skumlende at købe ind, sluge et stykke rugbrød og bagefter komme for sent til mit rulleskøjte-kursus, i stedet for at nyde den tærte jeg troede jeg skulle lave i god ro og orden.
Jeg nåede nu at spørge om det VAR hende der havde "lånt" og forklare, at hun MEGET gerne måtte sige det enten før eller efter en anden gang. Jeg tror godt hun forstod hvad jeg mente.

Men nu har jeg været til rulleskøjteløb og det var skønt og jeg mødte en sød pige, der hedder Anja som havde en frisure jeg gerne ville have og nu er jeg i godt humør igen og glad for at det ikke er mig der bliver nødt til at æde en hel dåse peanutbutter, 4 æg og en halv pakke klamme flødeboller fordi en eller anden nar ikke vil have mig.
Gudsketakoglov for det!

Telefon, uni, venner og alle de andre hængepartier

Hallo igen. Ja det er jo længe siden, og indlæggene er ikke så regelmæssige her på siden, men nu skal jeg nok forsøge at stramme op. Vel hjemme fra kære Dk igen har jeg nu haft min første forlæsning i denne uge og nøj hvor er jeg træt i hovedet nu.
Som man nok kan fornemme har jeg været en del i Danmark, haft gæster en del dage og været i Danmark igen. Min deltagelse på universitetet har altså været noget uregelmæssig, hvilket ikke gør så meget da semesteret først lige er startet for to uger siden, men som alligevel gør en del, da jeg endnu ikke har styr på noget som helst.
Jeg kan mærke at Danmark kalder på mig og der begynder at dukke en del planer for sommeren op, så det er lige før jeg længes hjem igen. Men nu skinner solen igen fra en skyfri himmel og træerne er sprunget ud og så tænker jeg alligevel at Berlin nu ER dejlig og der er en masse søde mennesker der gerne vil lave sjov og løjer sammen med mig. Der er faktisk så mange mennesker som jeg ikke har set så længe at jeg næsten ikke kan tage mig sammen til at kontakte dem... Kender I det? Eller er det bare mig?
Der er tyske Frans, der lige er kommet hjem fra Rom. Der er franske Rachel som jeg ikke har set i to måneder. Der er hamburgerske Volker som har været i Paris hele det tidlige forår. Der er schweiziske Remy som jeg skylder penge, der er tjekkiske Ales som har spurgt mig ud på en øl og der er danske Rasmus som jeg ville spille bordtennis med, danske Louise og portugisiske Iris...
ARGH - det er jo til at få stress af. Jeg har ligesom to muligheder;
1) begrave mig under dynen og blive der til jeg skal hjem og sørge for at gå rundt med en mørk hue ned over øjenene hvis jeg skulle våge mig ud eller...
2) Få fingeren ud og få ringet rundt til folk!
Ak ja. Jeg gør jo nok det sidste og sandt at sige glæder jeg mig også supermeget til at se dem alle sammen!!! Jeg hader bare at tale i telefon på tysk.
Nå men jeg smutter. Telefonen ringer...
Sådan ser træet udenfor mit vindue ud nu:-)