Glittersne af den fineste slags

Det sner!
Igen, kunne man sige, men denne gang er det den fineste, pudrede glimmersne! Hvis solen skinnede ville det stråle af de tusinde millioner stjerneglitterfnug i luften. Men det gør den jo ikke. Tilgengæld lægger det sig på gader og stræder og det er så fint, at det er blevet skøjteglat! Men julet. Rigtig, rigtig fint. Gadelamperne lyser mere gult hernede end derhjemme, så det hele er sådan rigtig nisse-hygge-romantisk. Lidt Emil-fra-Lønneberg-agtigt. Man glemmer helt, at det ikke er jul mere. Og jeg får lyst til at lege sneboldskamp! Men pligterne kaldte så jeg tog hjem. Og så var det lige, at jeg kiggede over hos Morten. Og så fik jeg pludselig lyst til sommer!
Men så alligevel - Jeg glæder mig nu for meget til at komme ud og stå på ski!!! Og det er jo pænt!


Det er det da, ing'! (Det er forøvrigt den anden side af min gade - set fra mit vindue)