Tordenvejrssludder
Det regner og tordner udenfor. Jeg burde egnetlig spise pandekager og drikke tordenkaffe, men det gjorde jeg på den anden side i går. Men der regnede det også! Tilgengæld strålede solen i morges fra en skyfri himmel da jeg var ude og spille tennis. Det gjorde den også da jeg sad og sov på biblioteket, fordi jeg efter tennis var ude og løbe. Jeg var forøvrigt også ude at løbe i går. Jeg kan ikke tåle alt det løberi. Jeg blir' så fantastisk træt og må sove middagslur hele tiden; på biblioteket, i min seng, i lænestolen... ak ja - det er det rene morfar. Men jeg er blevet indviklet i en aftale om at løbe Erimitageløbet i år, selvom jeg kun havde planlagt at vinke. Så jeg må squ hellere få løbet lidt.
Måske skulle jeg løbe ned og købe ind. Det ville måske være smart. Så kunne jeg også få aftensmad denne aften... Og uden mad og drikke duer heltinden som bekendt ikke.

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home