Telefon, uni, venner og alle de andre hængepartier

Hallo igen. Ja det er jo længe siden, og indlæggene er ikke så regelmæssige her på siden, men nu skal jeg nok forsøge at stramme op. Vel hjemme fra kære Dk igen har jeg nu haft min første forlæsning i denne uge og nøj hvor er jeg træt i hovedet nu.
Som man nok kan fornemme har jeg været en del i Danmark, haft gæster en del dage og været i Danmark igen. Min deltagelse på universitetet har altså været noget uregelmæssig, hvilket ikke gør så meget da semesteret først lige er startet for to uger siden, men som alligevel gør en del, da jeg endnu ikke har styr på noget som helst.
Jeg kan mærke at Danmark kalder på mig og der begynder at dukke en del planer for sommeren op, så det er lige før jeg længes hjem igen. Men nu skinner solen igen fra en skyfri himmel og træerne er sprunget ud og så tænker jeg alligevel at Berlin nu ER dejlig og der er en masse søde mennesker der gerne vil lave sjov og løjer sammen med mig. Der er faktisk så mange mennesker som jeg ikke har set så længe at jeg næsten ikke kan tage mig sammen til at kontakte dem... Kender I det? Eller er det bare mig?
Der er tyske Frans, der lige er kommet hjem fra Rom. Der er franske Rachel som jeg ikke har set i to måneder. Der er hamburgerske Volker som har været i Paris hele det tidlige forår. Der er schweiziske Remy som jeg skylder penge, der er tjekkiske Ales som har spurgt mig ud på en øl og der er danske Rasmus som jeg ville spille bordtennis med, danske Louise og portugisiske Iris...
ARGH - det er jo til at få stress af. Jeg har ligesom to muligheder;
1) begrave mig under dynen og blive der til jeg skal hjem og sørge for at gå rundt med en mørk hue ned over øjenene hvis jeg skulle våge mig ud eller...
2) Få fingeren ud og få ringet rundt til folk!
Ak ja. Jeg gør jo nok det sidste og sandt at sige glæder jeg mig også supermeget til at se dem alle sammen!!! Jeg hader bare at tale i telefon på tysk.
Nå men jeg smutter. Telefonen ringer...
Sådan ser træet udenfor mit vindue ud nu:-)