At låne eller ikke låne

ARHHG! ARGH altså. For satan da! Uhh jeg blev irriteret i dag. Ja, jeg blev faktisk lidt gal.
Nu er jeg vokset op med et par meget gode naboer der nærmest er familie og følgelig kommer og går man hos hinanden regelmæssigt og man låner også gerne ting, både ud og med. Følgelig; Jeg låner gerne ting, og jeg låner dem også gerne ud.
Min irritation startede imidlertid da jeg kom hjem fra Danmark i går eftermiddags og så min peanutbutter fuldstændig skrabet i skraldespanden. Den var ny før weekenden, men nu var den så tom som den ku' blive. Jeg skulle ellers have haft den til morgenmad (bl.a. - bare rolig;), men ok, sådan skulle det ikke være. Det blev først værre da jeg kom hjem fra uni, lige skulle skynde mig at lave en tærte og så købe ind mens den stod i ovnen. For de 4 æg jeg havde før jeg rejste var pludselig væk. Pist verschwunden! Det samme med løgene og gulerødderne, og også de der mange små flødeboller jeg alligevel ikke kunne lide.
Dér røg min plan. Der røg min aftensmad. Og jeg bliver altså sur når jeg ikke får mad. Det være sig morgenmad, frokost eller aftensmad! Især når det ikke er min skyld, men min sambo der er gået i sagerne. UDEN at sige noget. Vi sad ovenikøbet sammen i går og spiste. Hun kunne da godt have sagt; "Øhh Signe, jeg kom forøvrigt til at spise din peanutbutter..."
Det ku godt være at jeg ville have sagt "Den hele!?" med lidt vantro i stemmen. Så kunne hun have sagt "Øh ja, og dine æg." "Dem alle!?" ville jeg have sagt, lidt mere vantro. "Ja og jeg snuppede forøvrigt også lige resten af dine løg og gulerødderne. Og flødebollerne nu jeg var i gang", ville hun sige med lidt beklagelse i stemmen. "Men jeg har også kærestesorg, og ligger under tæppet, hvis jeg ikke tager lange varme karbade". "Ok" ville jeg have sagt, "Det er helt i orden. Jeg er glad for at du fortalte det, så jeg kan få købt ind" Og så ville jeg have spurgt til kæresten og sorgen og alt det der, og det havde været fint.
Men nu nøjedes hun med at fortælle om kæresten, eller rettere ikke-kæresten og jeg måtte nøjes med sydende og skumlende at købe ind, sluge et stykke rugbrød og bagefter komme for sent til mit rulleskøjte-kursus, i stedet for at nyde den tærte jeg troede jeg skulle lave i god ro og orden.
Jeg nåede nu at spørge om det VAR hende der havde "lånt" og forklare, at hun MEGET gerne måtte sige det enten før eller efter en anden gang. Jeg tror godt hun forstod hvad jeg mente.

Men nu har jeg været til rulleskøjteløb og det var skønt og jeg mødte en sød pige, der hedder Anja som havde en frisure jeg gerne ville have og nu er jeg i godt humør igen og glad for at det ikke er mig der bliver nødt til at æde en hel dåse peanutbutter, 4 æg og en halv pakke klamme flødeboller fordi en eller anden nar ikke vil have mig.
Gudsketakoglov for det!