Anne og Grønnebakken - og mig

I går var der Påskemiddag med tøserne og fest og ballade med masser af lir. I dag tog jeg mig en halv time på sofaen foran "fjerneren". Og hvad faldt jeg over... Anne fra Grønnebakken.
Åhja gode gamle.
Gode gode gamle, faktisk. For den er nu god. Denne rødhårede pige der altid roder sig ind i problemer. Hvor solen altid skinner, medmindre det er dramatisk uvejr og hvor syltetøjen altid er hjemmelavet. Og frem for alt - hvor man kan bære nag og være ophøjet utilnærmelig i mange mange år og så alligevel løbe med den evigt gode og lækre Gilbert Blythe, som aldrig holdt op med at elske én. Nøj hvor har jeg tilbragt mange timer på madrassen i haven i selvskab med Anne og Grønnebakken.
Og hvis biblioteket havde været åbent...
Men der kommer heldigvis et afsnit til i morgen!