tirsdag, marts 14, 2006

Turen går til DK

Ja nu tager jeg så tilbage til moderlandet Danmark i en hel måneds tid. Er jeg mon lidt spændt på om de nu også kan huske mig derhjemme? Har jeg monstro en smule rejsefeber?
Ja det har jeg nok. Jeg er i hvert fald i et uroligt og mærkeligt humør. Jeg glæder mig, men har ikke lyst til at pakke. Jeg har lyst til at ringe rundt til alle derhjemme og snakke og snakke, men det er jo fjollet. Det kan jeg gøre i morgen hvor både priserne og forbindelsen er bedre.
Nå, men det var så bare det jeg gerne ville sige. At nu tager jeg hjem en måned og hygger med familien, sladrer med veninderne og udfordrer dem der vil til tennis...
Ja måske bliver bloggen her ikke opdateret så regelmæssigt i den næste måned, men jeg lover at vende stærkt tilbage når jeg igen vender snuden mod Berlin.

Men vi ses alligevel snart - jeg kan nok ikke holde fingerne fra tasteturet så længe;-)
Adjø und wiedersehen!