torsdag, marts 23, 2006

Nu på netdating

Ja så har jeg gjort det igen. Oprettet en profil på netdating... en kedelig søndag eftermiddag. Nu er der gået 4 dage og jeg har allerede lyst til at slette den igen. Hvorfor er det sådan en samling gnallinger derinde? Ud af knap en halv million brugere, burde der da være et par interessante - mindst! Men nej - det er fængselsbetjente, lærlinge, selvstændige, piloter og slige mennesker der kontakter mig. De er også under 170 alle sammen, og når jeg nu er 178 høj... Og så har jeg UDTRYKKELIG skrevet at vidende mænd facinierer mig... sig mig, kan de ikke læse indenad!?! Det betyder altså at jeg IKKE er interesseret i lærlinge, fængselsbetjente og den slags! Især når de ikke engang kan stave.
Jeg er også stødt på en gammel kendning derinde fra - eller rettere; han er stødt på mig. Hvordan han lige har opsporet mig ud af den dér halve million-milliard er mig en gåde. Men det har han og hatten af for det.
Nå, men netdating.dk har én fordel! Jeg er hermed blevet bevidst om mine egne fejl som jeg hermed vil røbe: Jeg er totalt fordomsfuld hvad potentielle mænd angår.
Prinsen på den hvide hest SKAL have en universitetsuddannelse.
Han SKAL kunne læse indenad og stave rent.
Og han SKAL være mindst lige så høj som mig!
Alt det der med at være et åbent menneske og at man også kan besidde kvaliteter uden en universitetsuddannelse - ja det er sikkert rigtigt nok, undtagen som ansøger til "Prinsen på den hvide hest".
Bortset fra det, så er jeg nok ikke rigtig entusiastisk omkring datinghalløjet lige nu. Jeg har egentlig den spænding jeg skal bruge, så måske skulle jeg bare gøre alvor af det og slette den profil igen. Så slipper jeg også for alle de vamle tilbud om både det ene og det andet! Hvornår var det lige at det slags blev charmerende???

6 Comments:

At søndag, april 02, 2006 10:16:00 AM, Anonymous Anonym siger...

TIK! Du er den...

 
At mandag, april 03, 2006 1:41:00 PM, Anonymous Anonym siger...

Du stiller sgu da også høje krav. Selv jeg ville ryge ud af det potentielle felt af prinser (er jo også en frø og derfor langt fra en prins ;-) ).
Bare fordi jeg ikke har en universitetsuddannelse gør det mig da ikke til mindre vidende end mange af de snæversynede kandidater, jeg er stødt på i mit liv. Det er meget muligt, jeg ikke har læst hverken Sartre eller Camus, men jeg ved så meget andet.

Men ellers giver jeg dig nogenlunde ret. Folk skal sgu lære at stave ordentligt.
Hader, når fålk laver regtig mange stavefajl i en tægst.

 
At mandag, april 03, 2006 11:01:00 PM, Anonymous Anonym siger...

Efter sigende har jeg til tider svært ved at læse indenad, og selv stavningen kan det knibe med. Til gengæld spiller jeg gudbenådet tennis. Kan jeg komme i betragtning?

Den forvirrede

 
At tirsdag, april 04, 2006 12:40:00 AM, Blogger Signe siger...

Erlando; Avs - så skal jeg jo til at skrive igen

Froggy; Selvfølgelig stiller jeg høje krav - det handler om Prinsen på den hvide hest! Men tror gerne på viden, men min erfaring siger mig at han ikke kan relatere til hvad jeg laver uden en videregående uddannelse.
Og nu læser jeg til dansklærer så det at stave er en hobby;)

Den forvirrede; Det kommer sandelig an på mere end dét;) hehe. Der er jo liiige det med at læse indenad - det er et problem...he;)

 
At onsdag, april 05, 2006 9:26:00 AM, Anonymous Anonym siger...

Stakkels Signe, der ikke har mødt en fornuftig mand, der kan følge med, når en kvinde bliver klogere end ham og ikke kan fungere som reservemor.

Det giver mig lidt af et problem, hvis det er alle veluddannede kvinder, der har det på samme måde. For Frøens kæreste har tre bacheloruddannelser plus en kandidatgrad. Og hvad har jeg?
Fire år på DJH og små ti år i det pulserende erhvervsliv.
Føler mig pludselig meget dum og i overhængnede fare for at blive single lige om lidt. Og når det sker kan jeg ikke engang prøve at score Signe, der jo anser mig som værende dåm...

TAK!!! ;-)

 
At onsdag, april 05, 2006 11:41:00 PM, Blogger Signe siger...

Froggy; Hmm synes altså netop at jeg sagde at jeg godt mener at mænd kan være kloge og vidende uden en universitetsuddannelse, men at de bare ikke kan relatere til opgavepres og den slags... men det gjorde jeg måske ikke alligevel. Nå, men bare rolig; det er sikkert ikke alle kvinder der har det som mig, så du står forhåbenltlig ikke i fare for at blive udsat for singlelivet:-)
Og så tror jeg ikke at jeg mener du er dåm, hehe;-)

Guldblog; - Jo jeg skal nok skynde mig tilbage!!! Tiden går så hurtigt og jeg er evig og altid på cafe med veninderne, men nu er der ikke længe til.
Hilsen - deres trofaste reporter, Berlin;-)

 

Send en kommentar

<< Home