Fit eller forfærdelig?
Hvad skal man skrive om, når man bare sidder og læser til eksamen? Eller prøver på det i det mindste. Jeg har ikke lavet nogle aftaler overhovedet i weekenden, for NU skulle jeg rigtig læse.
Mmmm ja. Klart nok, kloge.
Og SÅ så man ellers mig sidde og rotere rundt på stolen. Drikke lidt vand, lave lidt te, gå på toilettet, tjekke min mail. Tjekke de andres blog. Tjekke min mail igen. Hvad med messenger. Nej heller ikke. Læse lidt (LIDT) og så det hele forfra igen! HVORFOR kan jeg ikke bare tage mig sammen og få læst! Nok. Lidt får jeg da læst. Og jeg er heller ikke rigtig bekymret. Ikke rigtig stresset og ikke rigtig nervøs. Bare sådan lidt bør-agtig. Jeg buuurde jo. Jaja. Det værste er at alle andre virker totalt optagede. Helt forsvundet fra min cyper-verden. Og dem her i Berlin er ikke meget bedre, men dem kan jeg jo heller ikke sådan rigtig lave aftaler med. For jeg bør jo læse! Så er det ligesom mere lovligt at tjekke mail og chatte lidt.
I morges kom Anne herover, så vi kunne læse sammen. Det gik også ok - og det var suuuper hyggeligt at snakke, drikke te, lave mad og se film. Mmmm I love it!
Men i morgen åbener biblioteket heldigivs på uni. SÅ skal jeg have læst. Og bagefter skal jeg ned og træne med Anne. Vi har besluttet os for at blive nye og bedre mennesker og tar nu 14 dages gratis på prøve i Fitness Company. Og der skulle heldigvis være masser af klubber hvor man kan prøve sådan en måneds tid eller sådan, for ingen penge. Den er go! Det gør vi. Ses fit og færdig kl 20 i morgen! Yup:-)

2 Comments:
Hej Signe
Jeg er tilfældigvis faldet over din gode gode blog, og nu er jeg blevet liggende her ved den.
Jeg var i Berlin i weekenden, og jeg blev så glad, da jeg fandt din blog i går. Dejligt at få stemningsbilleder fra den fantastiske by. Jeg er misundelig på din hverdag dernede! Jeg håber, du nyder livet i Berlin trods eksamenslæsningen.
Med venlige hilsener fra Henriette
Hej Henriette. Hyggeligt at få en ny læser, og tak for roserne:-) Du kan tro at jeg nyder det hernede, trods eksamenslæsning og den slags.
Og mon ikke jeg kunne få taget lidt flere billeder en af dagene, når jeg igen stikker snuden udenfor...:-)
Send en kommentar
<< Home