fredag, januar 06, 2006

Et oprydningsprojekt tager overhånd

Så fandt jeg én til fyr til oprydningssækken. ØV! Øv siger jeg, for det er ikke med min gode vilje at jeg nu bliver nødt til at smide ham ud. Jeg har tilbragt mange underholdende timer sammen med ham... eller det vil sige...ikke Sammen-Sammen med HAM, for jeg kender faktisk ikke fyren personligt, men alligevel har jeg fulgt intenst med i hans liv.
Kasper hedder han, bedre kendt som kapster.dk, Danmarks måske kendteste single-bloggerfyr(?!?) og han har nu valgt at træde høfligt ud af scenen og rampelyset. Øv for det, siger jeg, men godt for ham - på en måde. For nu får han forhåbentlig tid til at gøre noget ved sin singlestatus andet end bare at skrive om det. Pøj pøj herfra i hvert fald.