mandag, januar 16, 2006

En sludder for en sladder

Mandag aften. Jeg har været flittig i dag og læst og læst og læst i 6 stive timer i træk. Jeg er egenligt glad og tilfreds, men. Der er jo altid et "men". Jeg keder mig. Det er aften og næsten sent, men ikke helt sent nok til at jeg kan gå i seng. Der sker ikke noget særligt på nettet, og jeg har skrevet mails og ordnet forskellige praktiske ting. Jeg har ikke lige en god bog for hånden, for det er jo ikke godt nu hvor der skal læses til eksamen. Men jeg har heller ikke noget fjernsyn, og jeg har lige været sammen med Anne, så det virker lidt fjollet at ringe til hende. Mine mitbewohnerinder har begge deres kærster på besøg, så dem kan jeg heller ikke forstyre.
Så altså. Ja så endte jeg med at blogge om det i stedet. Ja I må undskylde min uopfindsomhed, men desværre er det ikke så inspirerende for bloggningen at sidde på et bibliotek.
Jeg kunne selvfølgelig fortælle om ham fyren der gik snorkende omkuld hen over bordet, hvilket inkasserede ham nogle forundrede/forargede blikke fra hans medstuderende.
Jeg kunne måske også berette om hvordan jeg kom 10 min. over afleveringstid, men fik talt mig ud af bøden, men en lille hvid løgn, hehe. Til gavn og glæde for mig, men til skam for ham fyren lige bag mig, der også kom for sent. Han endte nemlig med at måtte skulle betale! Jeg kendte hamovenikøbet, så måske skulle jeg føle lidt dårlig samvittighed. Men nej - jeg har nemlig ikke set ham siden semsterstart, så i virkeligheden synes jeg at det var meget hyggeligt at han lige stod der og også kom for sent. Han er meget sød, så måske har jeg fået mig en nu kaffe-ven. Af en eller anden grund er jeg ret god til at støve "drikke-kaffe-sammen-på-café-fyre" op.
Nu må jeg jo også til at "dyrke" min tyske venskabskreds lidt, som min far ville have sagt. Det lyder godt nok lidt drivhus-agtigt, men ikke desto mindre... Ja jeg må virkelig dyrke tyskerne lidt, hehe.
Men mon ikke jeg skulle se om jeg kunne dyrke en dvd i stedet. Måske kan jeg støve en op inde hos mine bofællerinder. Nu er jeg nemlig så heldig at være kommet i besiddelse af en computer med dvd-drev. Så kan jeg fordrive lidt tid med det:-)