Ohh ja hvem kan sove...

Nå ja, den MÅ til. Nu er jeg her. Bor i Berlin - og jeg har ovenikøbet en hest til nabo... Og ligesom digteren lider jeg af uforløst lidenskab...eller noget.

Titel og digter? Den er nem - I know. Gør mig glad og sig det nu:-)
(Jeg ved I kan Børn'lille)

Hesteklapren! Hesteklapren!
Hestesko og Hestehov!
Denne By er fuld af Heste.
Jeg skal sov. Hvem der sov!

Min Fornuft er som et Vindue,
der i Blæst slaar op og i.
Bare ikke disse Heste
evigt jog og jog forbi!

Hesteklapren! Hesteklapren!
Klang af Jærn og Klang af Sten!
Gennem Natten, gennem Natten
haster tusind Hesteben.

Endeløse Tog af Drosker,
Varskoraab og Kvindehvin.
Denne By er fuld af Kvinder.
Hvem kan sove i Berlin?

Kvindetrippen, Hestetrampen,
Hestevrinsken, Kvindehvin.
Kvindelige, raa Kentauer
hærger hver en Nat Berlin.

Hør, de braser mod Hotellet
og forcérer dets Entré.
Langs Terrazogulvet klinger
Flugten af en skræmt Portier.

Op ad Trappen, og ad Trappen
Bumper, dumper Hov og Sko.
En erotisk Hestestønnen
har forjaget al min Ro.

Løberen, den røde, bløde,
langs den mærke Korridor
Suger under Hestetravet
som en fugtig Mosejord.

Hør, da smælder det mod Døren
med en Kvindes høje Hæl,
Saa at Rædselsstriber rinder
ned ad Ryggen paa min Sjæl.

Og en Hoppe, bred og bullen,
løber Mulen dumpt imod,
Saa et Torskesmut af Afsky
plumper i mit vaagne Blod.

Hør, da brager det mod Døren
med en klodset Hestesko,
og mod Dørens Fyldning kysser
Kvindelæber sig til Ro.

Kvindekrop med Hestemule,
og med brune næsebor.
Intet Smil forhindrer Lysten.
Intet blik forhindrer Mord.

Hestekrop med Kvindebuste
og en Mine, hed af Lyst.
Den som hviler hos Kentauren,
faar ej Ro ved hendes Bryst.

Kvindelæber, Hestemuler,
aaben Mund og krænget Grin.
Denne By er fuld af Syner.
Hvem kan sove i Berlin?

Ihh altså, hvilken rytme. Det imponerer mig hver gang!