Et Ønske
Om ca. et kvarter er det min officielle fødselsdag, men jeg tog forskud på glæderne i dag og inviterede til ægte dansk fødselsdag med lagkage, kakao og hele pivtøjet og HVORFOR laver jeg altid for meget? Nu står der to halve lagkager i køkkenet, og SÅ godt kan jeg altså heller ikke lide den slags. Højst en to-tre gange om året.
Men jeg fik både vin, baily og champagne, hvilket jeg tilgengæld GODT kan li', så nu er der vist lidt til nytårsaften... (måske,hehe)
Da klokken ikke er tolv endnu, kan jeg lige nå at komme med dagens kalenderdigt som jeg også har fået i gave i dag, og straks gjort til en favorit.
Det hedder meget passende "Et ønske"
(Mit ynglingsdigt over alle, har jeg selvfølgelig gemt til i morgen;-))
Af alt i vor solklare verden
ønsker jeg mig bare en havebænk
hvor en kat ligger og soler sig...
Dér skulle jeg sidde
med et brev ind til brystet,
et eneste lille brev.
Sådan ser min drøm ud...
(Edith Södergran)

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home