En vildandersignes klagesang
Jeg er uinspireret. Jeg ville egentlig have skrevet en velskrevet klagesang, hvori jeg klagede over min kropslige tilstand. Ikke i vægt og udseende forstås, for i denne julemåned har jeg ikke forspist mig, ikke råædt slik i mængder, ikke smovset i chokolade. Jeg har faktisk kun spist æbleskriver to gange og ellers næsten ikke noget. Det er faktisk næsten ikke som jul. Tilgengæld er jeg blevet syg! Og lur mig om det ikke netop er pga. det manglende ædegilde. Det KAN simpelthen ikke være sundt at være så afholdende i julemåneden. Og det er ikke engang fordi jeg ikke har villet, men fordi... Tja, ved egentlig ikke lige hvorfor, det "blived bare sådan". Og nu ligger jeg her til jammer og klage. Næsen skiftevis løber og er stoppet, og hovedet kunne hjertens gerne deporteres et eller andet sted, hvor jeg ikke behøvede at tage mig af det. Hvis bare jeg var klog nok til at undvære hovedet, ville jeg såmænd gerne have lagt det til side, til det besluttede sig for at holde op med at gøre ondt. AV, ØV og glædelig jul - eller noget!
Tilgengæld har jeg lige fået en CD med Tobias Trier af min veninde, så nu vil jeg lytte lidt til ham i stedet og så få min mor til at forkæle mig - ja tak:)

3 Comments:
Nååårrh - som man vist skal skrive. God jul alligevel. :)
God bedring!
Jeg læste lige om et fag på KUA der starter i februar. Jeg kom til at tænkte på dig og det kursus du var på i Norge (?). Handlede det ikke også om kriminal-skrivning?
Link:
http://www.ku.dk/nyheder/?content=%2Fnyheder%2Fvis%5Findlaeg%2Easp%3Ftype%3D1%26id%3D1038
Jeg ved det nok ikke bliver aktuelt, men jeg ville bare lige nævne det alligevel...
God jul :-)
Kh.
Jens
Tak drenge. I er nogle guttermænd! Nu har jeg det allerede bedre (og hovedpinepillerne har også gjort sit)
Juleknus fra mig:)
Send en kommentar
<< Home