lørdag, december 10, 2005

BBTs Julefrokost - og så os!

Så lykkedes det igen! Endnu en forrygende aften i byen med Anne og masser af dans! Det er næsten en tradition at starte tidligt hos mig, med masser af mad og drikke (for uden duer heltinderne jo ikke), og vældigt hyggeligt. Så står den på tøsesladder, make-up’ing og ”Dirty Dancing”-soundtrack på fuld drøn! Målet for aftenen: Klub Soda!
Sidste gang var en succes: Laydies night med fri entre og 10euro i drikkekort for kvinder. 4 forbundene dansegulve og masser af gang i den. Dengang var vi fire tøser og kendte ikke stedet. Foran den ene klub stod en kø med 100 mennesker. Foran klub Soda, var der helt tomt. Ergo gik vi derhen. De så lidt mærkeligt på os, som vi stod der fulde af godtroende naivitet. ”Vil I ind”, spurgte dørmanden. ”Ja klart – det er da klub Soda ikke? Og det er her der er Laydies-night?”
Jo vist, så ind kom vi, og fandt til vores store fornøjelse at der var gennemgang til fire forskellige klubber, inklusiv den populære med kø. En anelse om, at vi måske havde sneget os uden om gæstelisten, strejfede os, så Anne og jeg var denne gang spændte på, om vi endnu engang kunne snige os uden om kø, dørmænd og gæsteliste.
Men ind kom vi, også denne gang – uden om kø og hele molevitten! Desværre var klub Soda med den gode firser-dansemusik spærret af, så vi måtte nøjes med de andre tre dansegulve - NOGET af aftenen hehe. For efter at have danset rundt på alle tre gulve, blinket til ham den lækre bartender, som jeg gav mit nummer til sidste gang (han ringede dog aldrig, mærkeligt!!!) drukket vores gratis-drinks, der blev hældt op med rund hånd (af før-nævnte lækre bartender, hehe), opdagede vi at døren nu var åbent til Soda. Godt nok var der hvide duge på bordene og ganske få på dansegulvet, MEN! De spillede GO dansemusik! Så ind strøg vi, og gav den fuld gas! Døren blev lukket og så var vi dér! Indimellem ene tøser på dansegulvet, og efter et kvartes tid, kom en meget pænt klædt jakkesæts-ung fyr op og hev os til side.
Det her var altså et lukket arrangement, men vi måtte godt være der, for vi var jo ”et festligt indslag”. Hehe, så har jeg hørt det med. Nu er vi så blevet til et festlig indslag. Men altså, vi fik jo lov til at blive, vi kunne bare ikke komme tilbage til de andre diskoteker samme vej. Fair nok. Vi ville også hellere være der, hvor den gode musik blev spillet, så vi gav den bare fuld gas!
Senere kom firmaets DanceQueen hen til os. Hende dér, der har fanget, at man godt kan feste i andet end sort og hvidt, at cowboybukser kan være sexede og at brun er på mode. Hun var så mindre tilfreds med vores tilstedeværelse. Bevares vi var også ca. 10 år yngre end hende, så det kan jeg da godt forstå. Hun forsøgte at sige noget, men hvad præcist gik tabt i musikken. ”Om vi kunne russisk, så?” Hehe, nej desværre, men vi danser her kun. Og senere da hun selv ville ud og danse og fandt det rart med lidt selskab derude, blev hun såmænd også helt imødekommende. Vi fandt oven i købet ud af hvilken julefrokost det var vi havde crashet, nemlig intet mindre end BBTs Weinachtsfeiern. Tja hehe. Vi blev vist aftenens samtaleemne…