ÆV ÆV ÆV - Life sucks!

Jeg er skuffet. Det brænder i maven og mine kinder er hede. Jeg er i et rigtig ØV-humør for jeg har ikke fået det som jeg ville og det er ikke rart.
Min veninde og jeg har nu i nogle måneder været forelsket i en hest. Jeg har ikke omtalt dette vidunder af en hest før, fordi jeg ikke helt turde. Det ville ligesom være at udfordre skæbnen. Tænk nu, hvis jeg havde rost den til skyerne, som jeg mest havde lyst til, og det så alligevel ikke kunne lade sig gøre…
Men nu…Vi har regnet på det og fundet at vi godt ville kunne finansiere et køb. Vi har redet hesten flere gange. Den er SKØN. Vi har snakket med dyrlæger, med hesteopstaldning, med ridelærere og alt så rosenrødt ud. Hesten var sund og rask, superdygtig til dressur og frem for alt; Billig. Lå i et prisleje, hvor det trods SU og studenterfattigrøvsliv ville kunne finansieres – at vi så ville skulle leve af havregrød var ligegyldigt, for vi var begge forelsket til op over begge ører…

Nu har du måske bemærket at jeg skriver i datid – og det er ikke fordi vi ikke er forelskede mere.

Men fordi… Men fordi ejeren alligevel ikke vil sælge. Ikke til os, og ikke til nogen. Hun vil at hesten skal på pension og hygge sig. Og det er da også meget sødt. Hvis bare ikke det var fordi… Fordi jeg er forelsket. Fordi jeg vil HA den hest, som jeg sjældent har villet have noget. Fordi den stadig er ung og frisk og overhovedet ikke pensionsmoden. Fordi den er så skridedygtig, at jeg ville kunne lære en hel masse. Fordi dét at ride er den eneste sportsgren, der virkelig for alvor har fanget mig. FORDI jeg bare ikke FÅR sådan en CHANCE IGEN!
Jeg graver mig ned! Jeg graver mig ned og bliver i Berlin! Så kan det hele også bare være lige meget. ÆV!