Man må lide for skønheden

For et par uger siden blev jeg bogstavelig talt ”headhuntet” i et storcenter. En pige ville have mig som hårmodel og afprøve sine færdigheder i at lave lyse striber, på mig, da jeg havde mørkt hår. Jeg var ikke meget for at lægge hår til lyse striber, da jeg er perfectly happy med mit hår. Men hendes overtalelsesevner resulterede i, at jeg i går aftes alligevel havnede i en frisørstol med tre lærlinge stående omkring mig, ivrigt diskuterende farveopløsninger, effekter og andet jeg ikke forstod.
Vi endte med at blive enige om, at jeg skulle blive ved med at have mørkt hår, men med en anelse rødlige striber nedenunder det første lag. Først blev jeg derfor farvet mørk i bunden. Så blev striberne afbleget og derefter blev hele molevitten farvet rød. Fint nok. Jeg havde heldigvis medbragt en bog, der heldigvis var på 950 sider så jeg løb ikke tør lige med det samme.
4 timer senere (fåårking FIRE timer!) var resultatet mørkt hår med rødligt skær, rødlige striber i det underste lag og 2-300 sider mindre bog.
I det mindste har hun lovet mig gratis klipning fremover!