lørdag, oktober 15, 2005

Ulykkelig kærlighed

Nu har jeg så læst min første Danielle Steel bog. På tysk selvfølgelig. Og den handlede om heste. Og om kærlighed. Og om ulykkelig kærlighed. Og den var egentlig ikke særlig godt skrevet, hvilket jeg godt vidste på forhånd.
Alligevel...
Alligevel brugte jeg 6 stive timer i træk på kun at læse. Og da jeg var så dum først at starte kl. 23, tja så var jeg først færdig kl. 5. Eller 5.09 for at være helt præcis, hvilket selvfølgelig resulterede i hovedpine, tunge øjenlåg i dag og grim hud – ja jeg har mildest talt ikke fået min skønhedssøvn. Hvorfor gør jeg dog sådan noget! Når det nu ikke engang var en god bog! Selv på tysk kunne jeg gennemskue at den var dårligt skrevet, hvilket dog gør mig ret fornøjet. Men derudover må jeg indrømme at jeg nød at svælge i en kærlighedshistorie. Jeg vil også være verliebt – om ikke andet så bare opleve lidt ulykkelig kærlighed – tror jeg.
Selvom det var en dårlig bog, så var der i det mindste lækre cowboys og masser af stormfulde følelser, forbuden kærlighed og ulykkelig sorg. Det er mere end man kan sige om mit liv lige nu. OK – jeg klager ikke. Ikke sådan rigtigt i hvert fald, men kunne der for himlens skyld ikke dukke nogle søde mænd op. Eller bare én! Er det så meget at forlange? Når jeg nu er den jeg er, og er der hvor jeg er? Skulle det så være så umuligt måske? Nej vel – det tænkte jeg nok. Så HALLO! Kom hit!

4 Comments:

At søndag, oktober 16, 2005 11:29:00 AM, Anonymous Anonym siger...

Skam dig! Læs noget ordenligt! Ingen mænd vil være sammen med kvinder der læser Danielle Steel!

Når det er sagt, så ved du da, at fyren først dukker op det øjeblik du stopper med at lede.

 
At søndag, oktober 16, 2005 1:38:00 PM, Blogger Signe siger...

Hehehe tak Morten. Jeg stopper med det samme! Og røber aldrig mere at jeg har læst en Danielle Steel-bog!;-)
Og mht. til det andet - nå ja, jeg er ikke helt fortvivlet - jeg har stadig lidt sjov ud af at være single...hehe

(ps. lige nu læser jeg en historisk roman om det dekadente Paris - meget underholdende)

 
At søndag, oktober 16, 2005 5:11:00 PM, Anonymous Anonym siger...

Hov, hov, Morten, tal for dig selv, alt afhænger som bekendt af øjnene der ser ... således også her ... jeg tænker selvfølgelig på læserindens ... to brune øjne jeg nylig så ...

 
At mandag, oktober 17, 2005 12:52:00 AM, Blogger Signe siger...

Hihi hvor dejligt opmuntrende en kommentar det var!:-)
og Hr. Anonymous - du skulle vel ikke tilfældigvis have stået på Skanderborg station?

...der blev dine tanker forfløjne...

hvis bare..

 

Send en kommentar

<< Home