Ulykkelig kærlighed

Nu har jeg så læst min første Danielle Steel bog. På tysk selvfølgelig. Og den handlede om heste. Og om kærlighed. Og om ulykkelig kærlighed. Og den var egentlig ikke særlig godt skrevet, hvilket jeg godt vidste på forhånd.
Alligevel...
Alligevel brugte jeg 6 stive timer i træk på kun at læse. Og da jeg var så dum først at starte kl. 23, tja så var jeg først færdig kl. 5. Eller 5.09 for at være helt præcis, hvilket selvfølgelig resulterede i hovedpine, tunge øjenlåg i dag og grim hud – ja jeg har mildest talt ikke fået min skønhedssøvn. Hvorfor gør jeg dog sådan noget! Når det nu ikke engang var en god bog! Selv på tysk kunne jeg gennemskue at den var dårligt skrevet, hvilket dog gør mig ret fornøjet. Men derudover må jeg indrømme at jeg nød at svælge i en kærlighedshistorie. Jeg vil også være verliebt – om ikke andet så bare opleve lidt ulykkelig kærlighed – tror jeg.
Selvom det var en dårlig bog, så var der i det mindste lækre cowboys og masser af stormfulde følelser, forbuden kærlighed og ulykkelig sorg. Det er mere end man kan sige om mit liv lige nu. OK – jeg klager ikke. Ikke sådan rigtigt i hvert fald, men kunne der for himlens skyld ikke dukke nogle søde mænd op. Eller bare én! Er det så meget at forlange? Når jeg nu er den jeg er, og er der hvor jeg er? Skulle det så være så umuligt måske? Nej vel – det tænkte jeg nok. Så HALLO! Kom hit!