Kneiper og Kater

Man kunne synes at jeg skulle til at skrive lidt på bloggen igen, så det vil jeg så forsøge på. Det underlige er, at selvom grunden til at jeg ikke har skrevet, er, at jeg har haft for travlt med alt muligt andet, så kan jeg ikke finde ud af hvad jeg skal skrive nu. Der burde ellers være oplevelser nok at berette om, men måske er det fordi det er så længe siden. Jo længere tid jeg ikke har skrevet, jo sværere bliver det. Omvendt jo mere jeg får skrevet, jo mere tuner min hjerne sig ind på det og det vælder frem med ideer på cykelstien, i supermarkedet og andre tankeløskrævende steder.

Nå ja jeg kan jo starte med vejret. Det er altid sådan et godt smalltalk-emne og jo super interessant at læse om…. Vejret er godt. Hmmm ja mere er der faktisk ikke at sige om det. Vejret her i Berlin er tilsyneladende altid godt! Det skal man jo ikke klage over, så det undlader jeg. Nøjes med at notere mig det, og nyde det i så vid udstrækning som muligt. Kulden er taget lidt til. Bladene er begyndt at falde af træerne og solen skinner. Det var så det. Hvad mere…

Hm jo, universitetet er så småt begyndt med introuge for alle de nye, kneipetur og kater-morgenmad. En kneipe er som derhjemme en knejpe/en bar/ et værtshus/ en cafe osv. Kort sagt – et sted hvor man kan drikke. Kater betyder tømmermænd. Kater-morgenmad… nåja dummere er I vel heller ikke. Selve kneipe-turen – eller rettere ”socialstudierne i inderbyen” – var ikke vildt ophidsende og jeg tilegnede mig ikke megen ”Kater”. De fleste forsvandt desværre til Friderichshein, så vi var en lille gruppe der blev efterladt i Mitte. Jeg vilde egentlig gerne have været med, men alle dem jeg havde talt med på det tidspunkt blev, så så blev jeg også.
Kater-morgenmaden og dagen i går forløb stille og fredeligt og jeg fik skaffet mig et par telefonnumre mere til samlingen. Den ene tysker og den anden en tjekkisk Erasmus-student. Fint nok. Begge to meget søde – og begge af hankøn af en eller anden grund. Det er ligesom om, at det er fyrene der er mest interesserede i at tale med en ung (nåja så ung er jeg heller ikke i forhold til de andre), hjælpeløs(og nåja, så hjælpeløs…) og håbefuld (dét er jeg!) Erasmus-student. Sjovt hva’.

Og for nu at filosofere lidt over det med alder… Jeg er begyndt at føle mig gammel med mine 23 år. Det lyder lidt skørt ikke, men det er så mange der er mindst 2-3 år yngre end mig – jeg mener, de er på alder med min lillesøster. Og selvom hun er et aldeles dejligt og fornuftigt menneske, så kan jeg ikke lade være med at føle mig gammel i forhold til alle de der små (undeskyld søs) mennesker. Jeg sidder der og taler hyggeligt med en eller anden, kommer med de obligatoriske spørgsmål til studierne, som også inkluderer et spørgsmål om hvor mange semester man har studeret, og så kommer det; ”Jeg er lige startet! Det er mit første semester” – og jeg indser at jeg er på mit niende semester… og føler mig gammel. Men også klogere, HA! Jeg véd, at jeg er blevet mere snobbet af at gå på Uni - jeg tror det er en arbejdsskade – og når folk fortæller at de går på 1.semester, tænker jeg ”Nååå pus, hvor sødt” og føler mig vældig klog og …gammel. Det er sgu trist og jeg vil slet ikke tænke på hvordan det går når jeg bliver 25. Tænk en gammel, bedrevidende, færdiguddannet kone jeg kommer til at blive…men så er alle mine veninder i Danmark stadig ældre end mig og også færdige med Uni, hehe. Tak tøser! Så kan vi gå der og bekræfte hinanden i hvor kloge vi er, og jeg kan blive bekræftet i, at jeg stadig er yngst, thihi fnis;-)