fredag, september 23, 2005

Et berlinerkalejdoskop

Berlin er i min bevidsthed et kalejdoskop af billeder og hændelser. Hver gang jeg ryster røret forandrer billedet sig, bliver noget nyt og anderledes, men det består alligevel af de samme bestanddele. Næsten da. For selvfølgelig kommer der hele tiden små stykker til. Uventede hændelser eller nye oplevelser. Men primært udgøres billedet af de gentagne ting. De daglige rutiner. De små nuancer.
Berlin er fx Fernsehturm på pladsen med det skønne navn ’Alexander Platz’. Det er de små caféer og de mange genbrugsbutikker. Det er det ægte discountsupermarked Pennymarkt, hvor man ikke kan bruge visakort. Det er manden på halvanden meter, der altid er iklædt lang grå frakke og en kæmpe turban, der består af 1000 farvestrålende klude. Det er min blå damecykel med dens blå kurv og låsen, der ligner en brun slange.

Det er bumpene det giver, når man cykler over sporvognskinnerne i krydset ml. Prenzlauer Allé og Torstrae. Det er den blå himmel som jeg vågner til hver morgen. De brostenslagte gader og de rester af halmstrå og gødning der sommetider ligger på fortovet foran hvor jeg bor. Det er problemerne med dativ og akkusativ. Konjunktion I og II, præpositioner og om der hedder der, die eller das. Der er den italienske mafia af sprogelever. Det er Museumsinsels overvældende kompakthed af gamle voluminøse bygninger. Det er de mange små bagere og dognuts-butikker, der ligger på hvert gadehjørne.
Det er hesten Luna, som bor i gården ved siden af og som spadserer op og ned af gaden klokken halv syv om morgenen og lægger halmstrå på fortovet. Det er det overraskende fravær af tykke berlinere. Det er de kølige morgener og dét, at det tager lige indtil jeg når Alexander Platz og ser Fernsehturm tårne sig op foran mig, eller sagt på anden vis; ca. ti minutter, at få varmen. Det er shawarmabiksen med Döner-kebab til 1 euro. Måske er det ogsä et sødt smil i et supermarked. Det er i al fald gemytligt. Det er trafikeret. Det er nyt og det er gammelt. Det er en storbymentalitet og så overhovedet ikke. Det er Berlin og kan kun anbefales!
SÄ KOM OG BESÖG MIG:)

3 Comments:

At mandag, september 26, 2005 11:42:00 AM, Anonymous Anonym siger...

jeg ville meget gerne besøge dig. Hvis du vil svare må min MAIL. jeg bliver bange for du ikke har fået den:´( Jeg har sendt den til de adresser jeg har på dig, men må jo lige tjekke det igen. KNUS HULLE..

ps. har du fået skype?
pps. gerne mere om tagryggemedgangeren.

 
At mandag, oktober 03, 2005 11:10:00 AM, Anonymous Anonym siger...

Det lyder interessant med alle de greelle klange af jern og sten, men jeg synes der er meget lidt klapren over den hest ... den forvirrede.

 
At tirsdag, oktober 04, 2005 11:47:00 PM, Blogger Signe siger...

@den forvirrede: Hihi jeg tror jeg har gättet hvem du er;) (det häber jeg i hvert fald) Mäske giver du et hint, hvis jeg lover at läre Nat i Berlin udenad. Derudover vil jeg forsöge at klapre lidt mere og lidt oftere pä mit tastetur, og jeg lover helt sikkert bod og bedring, när vi fär internet i lejligheden!

 

Send en kommentar

<< Home