En gade fuld af træer
En gade fuld af træer. Pæne 1800talshuse a la dem i København, bare med balkoner. Gemytlige barer og kreative cafeer. En masse små designerbutikker, genbrug og gurkere.
Sådan er gaden jeg bor i og kvarteret hedder Prenzlauer Berg. Mit værelse er lyseblåt og længere end det er bredt. Der står to hvide lænestole ved vinduet og en stor blå kommode langs væggen. Sengen står ved siden af døren og værelset er lige nu fuld af alle mine ting. Det flyder temmelig meget og jeg mangler lidt reol- og skuffeplads, men pyt skidt! Det har været et par lidt hektiske dage, med en kort hjemrejse til DK, hente ting, sige goddaw til katten, og så tilbage til Berlin straks derefter med forældrene. De syntes også godt om værelset, kvarteret og det hele. Jeg bor sammen med to piger, den ene er japansk og endnu ubekendt, da hun er på ferie. Den anden er en ”ægte indfødt” tysker og vældig flink. Hun er 33, sanger, skuespiller og underviser i fransk og engelsk. Hun er også sød til at korrigere mig:-)
Lejligheden er god rummelig, men jeg har klart det mindste værelse med mine ca. 18m2. Køkkenet er solgult med et grønt bord, og badeværelset er i ægte berlinerstil, stort og med badekar! (Jeg HAR allerede været i karbad:-))
I dag har jeg haft min første undervisningsdag på det intensive sprogkursus. Det er godt, hårdt og intensivt. 5 timer om dagen. Jeg er helt baldret, og kan knap overskue at skulle tale tysk til Sigrid – min bofælle. Vi er tre danskere på holdet og den ene har jeg spillet i band sammen med på gymnasiet!!! Tænk bare; Hvor verden er lille!

1 Comments:
lyder dejligt:) Jeg kommer snart og besøger dig. Trænger også til et frisk pust fra en storby, minisamfund er nu engang ikke mig, selvom jeg har gratis adgang til Losiana. Håber du også for tid til at nyde efteråret -den bedste tid!
Send en kommentar
<< Home