En visdomsføljeton

For at fortsætte føljetonen om visdomstanden, må jeg tilføje, at jeg var syg og elendig i går, fordi jeg fik opereret (ikke hevet, bemærk det) en visdomstand ud. Det foregik med bor og sav og hvinen og hylen og... nej jeg tror, at jeg vil spare jer for detaljerne...
Som trøst måtte jeg dulme min smerte i knaldromaner og fantasy, hvilket faktisk virkede glimrende. Et forsøg på at læse James Joyses Olysses, fik dog tanden (eller mangel på samme) til at værke og pine og plage mig, så det opgav jeg hurtigt. Tilgengæld lærte jeg hvorfor visdomstanden fik sit navn... den er nemlig meget vis og altså en glimrende guide i hvad der er rart at læse, eller... Hmm nej, jeg har jo ikke nogen tand tilbage, ergo kan det ikke være visdomstanden der er vis, men måske er jeg blevet det efter at have mistet den...? Eller? Sludder og vrøvl? Ja det tror jeg.

Men jeg ligner stadig Line fra Lønneberg med min bulne kind:(