Efterår...
Nu er det efterår!
Måske rynker du på næsen og rækker tunge af mig med argumenter om, at det stadig er august og solen skinner. Og vel har solen skinnet i dag, og himmel var blå - en del af tiden. Men jeg har på denne dag mærket den første snert af efterår og kulde i luften og jeg glæder mig!
Glæder mig til at trække i tykke sweatre og tøfler. Sidde i min seng med en kop skoldhed te og varme hænder. Putte under dynen med en god bog til regnens rusken, for ikke at tale om at gå ture i en flammende efterårsskov under den helt specielle blå himmel, som kun ses om efteråret. Så kom kun med efteråret. Det er ved at være tid...

2 Comments:
Jeg tænkte det samme i torsdags, da en kold vind pludselig raslede i trækronen, og sendte en byge af - godt nok stadig grønne - blade ind over Gråbrødre Torv.
Men i år kan danskerne da ikke påstå, at de er blevet snydt for en sommer.
nope den var god nok:) dejligt at se dig her!:)
Send en kommentar
<< Home