Den mere seriøse side

Ok – for at redde mit rygte en anelse, må jeg hellere skynde mig at fortælle om alt det interessante jeg lærte i Ålborg (og her ser jeg bort fra emner som hvordan man danser på nordjysk, hvor og hvornår en kande fadøl koster 40 kr og sådan…)

Nææ – jeg har nemlig også fulgt nogle højst interessante forelæsninger om den danske (eller mangel på samme), svenske og norske krimi. Film Noir-genren blev også gennemgået og vi blev oven i købet tvangsindlagt til at se Double Indemnity – med guldsætningerne: ”Shut up Baby” og ”I’m crasy about you, Baby” – så elegant og koncist kan det siges, hehe. Ak ja, det var hårdt var det! Programmet indeholdt også en gennemgang af dansk tv-krimi, og et helt afsnit af Rejseholdet (oven i købet et jeg ikke havde set før) samt forelæsninger og forfatteraften med Jan Arnald – også kendt som Arne Dahl. Det var rigtig rigtig godt var det!

"Lektien" til kurset var at læse Anders Bodelsen; Den åbne dør, Arne Dahl; Europa Blues, og Jo Nesbø; Rødhals. Alle 3 er anbefalelsesværdige krimier.
Det fede er, at både Rødhals og Europa Blues er en del af en serie (hver sin, forstås), så jeg ved godt hvilke bøger jeg skal læse de næste par dage…!
”Den åbne dør” var en god og finurlig lille krimi, uden den helt åbenbare slutning, hvilket var ret fedt. Dog skrevet som en føljeton i Ud og Se, hvilket godt kan fornemmes, men ikke er skadeligt for bogen, så roser til den! Nu er det ellers sådan at den danske krimi ikke står så stærkt som den svenske og norske, og de to andre var da også lange, hårdkogte, finurlige og fulde af finesse. Jeg er nok mest begejstret for Europa Blues, (Den minder for øvrigt om Rejseholdet - eller omvendt faktisk, da Europa Blues kom først…). Den er fuldt af historiske oplysninger og breder sig over hele europa. Den skal dog ikke beskyldes for at være for kedelig og virkelighedstro, da der er action for alle pengene...
Jo Nesbøs roman er også fængende, men kan godt virke lidt konstrueret og man skal holde tungen lige i munden, da romanen består af to sideløbende historier, hvor de aktuelle begivenheder (den skal forestille at foregå i år 2000) bliver spejlet og relateret til begivenheder der fandt sted 60-55 år tidligere. Begge romaner har 2. verdenskrig som en form for omdrejningspunkt, og især Arne Dahls 'Europa Blues' er interessant i forhold til de historiske fakta der flettes ind. Dog kan man jo diskutere hvorvidt man kan tage oplysninger i en krimi for pålydende, men nu har jeg jo heldigvis haft forfatteren selv på nærmeste hold, og han garanterede altså for oplysningernes rigtighed.

Det var forøvrigt ret sjovt at have en "ægte" forfatter lige foran sig! Ærefrygten blev dog hurtigt manet i jorden og det viste sig jo at han var et helt almindeligt og oveníkøbet lidt genert menneske... Det var ret hyggeligt og i det hele taget var det en lille eksklusiv klub omfattende 1 islansk pige, en færøsk pige, to finnere, to finlandssvenskere, 3 nordmænd og en 10-12 danskere samt 5 forskellige forlæsere, som man forøvrigt fik et mere personligt forhold til end man normalt gør til almindelige forelæsninger.

Næste kursus kommer vist nok til at handle om de islandske sagaer og skal derfor foregå på Island, sååå hehe...Uhh det kunne være fedt!!! Der bliver nok rift om det, for hvem vil ikke gerne til Island med rejse og indkvartering betalt? Jeg vil i hvertfald...så man kan jo håbe... Åja.