Den lille røde

Hæ!
Jeg har fundet en pragtfuld ting i Sverige! Nemlig en lille rød bog med sorte hjørner (og det er nu ikke Maos røde), men derimod en ægte ”Läsdagbok – en bok för alla”. Ja! Nemlig! En læsedagbog, med plads til 140 bogtitler, forfattere og noter. Den ligger der med sine hvide sider og kalder på mig. Og jeg adlyder, gør jeg, og læser som en gal. Men selvom jeg har ferie og læser for fulde gardiner, bliver siderne fyldt fortvivlende langsomt. 8 bøger er jeg oppe på (nogle i flere bind og de fleste bestemt ikke små flade konvolutter), men alligevel. 8 bøger ud af 140! Det forslår bare ikke ret meget, når man som mig, bare gerne vil have fyldt bogen ud for at kunne læne sig tilbage i sikker forvisning om hvor mange ord man har konsumeret, hvor mange verdner man har udfordret, og hvor mange forfattere man nu kender. En dejlig forvisning! Men den er ikke sådan til at opnå.
Selvom jeg selvfølgelig har læst meget mere end 140 bøger, og selvom jeg, hver gang jeg ser på min lille Läsdagbok, kommer i tanke om denne og hiin bog jeg kunne tilføje, går det ikke. Jeg må ikke fylde bogen op med notater om de alverdens bøger jeg har konsumeret gennem tiden.
Der er logisk nok en simpel grund. Nemlig at jeg har et væddemål kørende med en af mine venner – og præmien er intet mindre end en biograftur. Se, det kræver at man holder sig til reglerne, og de går ud på at vi kun må skrive det ned vi har læst efter erhvervelsen af denne læsedagbog, og den der først har fyldt den ud, vinder bifturen. Jeg spekulerer bare på om jeg ikke skulle få listet igennem at tælle siderne med… så vinder jeg nemlig, hehe;-D

Og ok - jeg erklærer mig. En af mine absolutte passioner er bøger! At læse dem, at eje dem, at tale om dem. Elsker det, elsker det, elsker det...